Halløj skønne mennesker!
En lille pause været tiltrængt – og frankly speaking, nødvendig. Dog har I været savnet <3 Jeg har dog været - og er stadig - midt i et ret hektisk forløb, med udredning, fremtidsplaner og alt det andet kedelige. Hverdagen er dog heldigvis stadig stabil og tryghedsfuld, men har dog været præget af frustrationer, finurligheder og en hel masse myldertanker. Story of my life. Men jeg elsker hverdag, og ikke mindst de små 'opdagelser' man kan gøre sig undervejs. Specielt den seneste tid, hvor netop de små ting har virket som en passende adspredelse fra hverdags-mylderet. I sidste uge holdt jeg ferie (spontant og tiltrængt!), og havde pludselig oceaner af tid til at afprøve en masse dimseri som jeg på forunderlig vis er kommet i besiddelse af, (udover at slappe af og lappe serien 'Venner' i mig på Netflix, da jeg faktisk aldrig har set den fra en ende af!). De der små opdagelser, som bare gør den dér hverdag lidt nemmere! Og som langt hen ad vejen gør mig til en last-mover på visse fronter - men so be it. Hvis nogen af jer derude endnu ikke har 'opdaget' disse små ting, så er her en lille liste over ting og sager, jeg har fundet ekstremt nyttige i min hverdag :-)

BEAUTYBLENDER & KABUKI-ETUI
Jeg har mere eller mindre gjort det umulige: jeg har fundet min perfekte foundation! Efter mere end 10 års forsøg, og virkelig mange forskellige foundations fra utallige mærker, fandt jeg endelig mit mekka. Ved et sønderrivende tilfælde, en sen eftermiddag i Bilkas kosmetikafdeling. Den er fra ELF, og den er vanvittig billig – 85kr! Og sådan ca. den bedste foundation jeg nogensinde-ever har prøvet. LÆS UPDATE! :-) Og et par dage senere, valgte jeg desuden at købe en blending sponge fra samme mærke, da jeg er den bakterie-forskrækkede type, der aldrig nogensinde vil bruge mine fingre til at påføre noget som helst med, andet end min dagcreme (med pumpe). Resultatet er e-n-e-s-t-å-e-n-d-e! Blenderen er formidabel i al sin enkelthed, men jeg valgte alligevel at bestille en anden beautyblender, som er lidt mindre i størrelsen, så jeg rigtig kunne komme ind i alle kroge (…og rynker! :D). Min nye ELF-foundation er nu godt og grundigt testet, i flere forskellige lysforhold, timeantal og temperaturer. Og den holder bare krampagtigt fast på min kombinerede hud, uden at ‘kage’ eller skinne!

Fra samme shop hvor jeg fandt beautyblenderen, faldt jeg desuden over et etui til en kabuki-børste. Uundværlig! Min kabuki (som for øvrigt også er fra ELF), står nemlig relativt exposed på mit vanity i soveværelset, og er dermed ret udsat for både lys, luft og bakciller. Etuiet er genialt, da børsten dermed er beskyttet, og er til at have med i tasken hvis nødvendigt – love it!

PENSEL-SHAMPOO
Apropos kabuki-børste; så havde jeg en shampoo i skuffen på badeværelset som ikke lige duede til mit hår. Den er nu røget på en designeret flaske, og bliver brugt flittigt hver anden dag, når jeg vasker mine make-up pensler. Igen; jeg er en anelse hysterisk på det område. Husk at beskidte børster og pensler er en ren legeplads for bakterier, og gør derfor mere skade end gavn på huden!

EXPRESS DRY DROPS FRA ESSENCE
Hvad der før kunne tage op til 2 timer, tager nu kun 10 min. Her taler vi selvfølgelig om neglelak!
Dette lille vidunder til kun 17kr tørrer neglelakken på ganske få sekunder, ved brug af en enkelt dråbe på hver negl! Det virker dog ikke på Chanel-lak, som er notorisk kendt for at have en halv times tørretid – øv! Er testet med success på både Essie og OPI-lakker, som er de eneste mærker jeg bruger, udover Chanel. Jeg fandt min i Føtex :)
Og jeg har skiftet neglelak 3 gange i den forgangne uge!

OBH SMOOTHIE BLENDER
Anskaffet som et mindre impuls-køb i et perfid øjebliks klarhed omkring egen sundhed. Viste sig at være en geni-streg! De fleste af jer ved at jeg lever på LCHF-kost (nu på 4. år), og har en hang til Bulletproff coffee, som består af tørkaffe, kokosolie og et helt råt æg. Jeg plejer at stå og mosle med en stavblender, målebæger og en seperat skål, inden jeg hælder den færdige blanding i krus eller glas. Den her maskine mener serious business – no fuss, no bullshit. Nu kan jeg nøjes med at vælte hele molevitten i ét glas, blende og smække et låg på! Done deal! Bendtsen bruger desuden også maskinen til hans smoothie-shakes (sundheds-bølgen har også taget ham), og heldigvis følger der to glas og låg med til dette vidunder, som Bilka har på tilbud til sølle 199kr hele november. Jeg skal aldrig mere gå glip af min BP-kaffe, og jeg smed 2 kg på en uge af samme årsag!