…Sikke et år, hva?
Det er nok den tørreste start på et indlæg, jeg nogensinde har lavet. Ikke desto mindre, skal det ikke ende tørt! For jeg har revet mig henne i personligheden, og købt en julegave til mig selv. Og lidt til Dennis, selvfølgelig også :)
Hvor Covid-19 nok har fyldt mest for de fleste, så tæller mit 2020 måske en del flere bulls-eyes end de fleste… I ved… et brud fra en partner gennem 8 år, en flytning fra en søvnig tilværelse på landet i Dronninglund til en lejlighed i Aalborg centrum, dét at leve/overleve Aalborg, 2 dødsfald af personer som stod mig temmeligt nært – og dét faktum, at jeg ikke engang kunne deltage i deres begravelser. Prinsen på den hvide hest (nok nærmere hvid lastbil!) som pludselig kom flyvende ind i billedet helt uanmeldt, og fejede benene væk under mig, og så lige teltpløkkerne op igen, og fra Aalborg til Hirtshals. Jeg havde dårligt fundet fodfæste, før jeg fik en fyreseddel fra jobbet. Og så kom Bendtsen af med ponyerne. Og så var der lige dét dér Covid-19 som blussede op igen, og gav os husarrest. Og med alt dét i min 2020-bagage, render jeg gudhjælpemig stadig rundt og smiler. Og tænker at det hele nok skal gå, alligevel! Ha – er man bare det mindste melankolsk, vil man jo mene at det lød som en Charles Dickens novelle:
It was the best of times, it was the worst of times, it was the age of wisdom, it was the age of foolishness, it was the epoch of belief, it was the epoch of incredulity, it was the season of Light, it was the season of Darkness, it was the spring of hope, it was the winter of despair…
Sommetider giver skæbnen os bare sådan én på låget, at man lægger sig. Så må man jo bare tage en stiv whisky, rejse sig op igen, og komme videre.
Billedligt talt – den opmærksomme læser har nok allerede konstateret, at whiskyen stadig er ubrudt!
Jeg har givet mig selv en Globus bar i julegave. Den står i pejse-stuen og tårner op som et trofæ. En præmie til mig selv, som en slags “job well done!”. Jeg har ikke engang købt den i genbrug – den er helt ny. Og jeg synes bestemt, at jeg har fortjent den. Hvor cheesy det end lyder, så minder den mig om, at verden er stor, og skæbnen er uforudsigelig. At man skal lære af tragedierne – og glædes over hverdagens rutiner. Og at man skal huske at drømme. Jeg nyder at sidde og glo på tegningerne indvendigt i låget af globussen – de er så fine og finurlige :)
I et mere praktisk aspekt, så har jeg længe været på udkik efter en barvogn, men fandt aldrig én, jeg synes der var til at betale. Og drømmen om en globus bar har nu alligevel ligget på lur i nogle år. Så nu kunne det ligeså godt være! Jeg drikker faktisk ikke alkohol, men tager da gerne et glas champagne til nytåret, eller en rosé hvis jeg bliver budt – så mængden af alkohol på vognen er begrænset, men det pynter så fint :)
Men hvorfor så have en bar?! Lad mig referere til ovenstående; måske en dag slår skæbnen så hårdt, at jeg får brug for en stiv whisky! :D
