I guuuuder jeg elsker orden! Jeg er en sucker for et velindrettet, ordentlig rum – med orden helt ned detaljerne! Siden vi fik færdiggjort viktualierummet, for en lille uge siden, har jeg siden stukket snuden derind dagligt. Og jeg elsker grab-and-go konceptet! Skal jeg bruge kontor-artikler? Så er der en kasse til det. Wc-papir? Ræk hånden ind og snup det. Noget i fryseren? Ja selv der har jeg skabt orden. Ild i huset? Transportkasserne til kattene ligger lige indenfor døren! Alt har en plads. Og jeg ved hvor alt er.

Med andre ord, så hold planen fra 1. etape af istandsættelses-projekt Viktualierum :)
Salget af udlejningshuset, gav en lidt større økonomisk bonus end først ventet, så vi har i Dennis’ ferie været ude og investere lidt – bl.a i en ny skabsfryser til viktualierummet. Så et af vores større ønsker blev endelig opfyldt! Dermed kunne den gamle kummefryser forlade matriklen, og den modsatte væg fik ligeledes et hyldesystem magen til det, i den modsatte side af rummet :)
Nu mangler jeg blot den sidste fin-pudsning i form af noget malerarbejde – og nogle flere kasser til opbevaring efter endnu en declutter! Men halleluja for en lækkerhed at træde ind i!

Og i tilfælde af, at nogen skulle undre sig:

  • Vi har lige været i tyskland – derfor vi har meget slik og sodavand stashed derinde :D
  • Jeg har erstattet de 4 (!!) støvsugere vi havde i fællesskab, med en ny Dyson V15 som lige p.t bor i slyngelstuen ;)
  • Fryseren er energimærket A+, så jeg ser frem til at spare en masse strøm! Dens makker (køleskab) er flyttet ind i køkkenet, og har erstattet det gamle spøgelse deroppe :)
  • Vi indfriede gælden i udlejningshuset til kurs 66