Curb appeal? Jo – it’s a thing. I kender godt det, at I ankommer til et hus som præsenterer sig flot udefra, og man tænker “Hold da op, her er pænt!”. Dét er curb appeal. Og udfra ovenstående billeder kan I nok godt fornemme, at det var der ikke meget af før…. så det var hvad jeg ønskede mig til den her matrikel :)
Ret kort efter at jeg flyttede hertil i 2020, skovede vi det afpillede (og skrækkelige!) svensker-hegn som omgav forhaven – og tilbage stod vi med et åbent krater og en beton-kant som vi ikke anede hvad vi skulle stille op med i hele 2021.
Hvad vi dog vidste var, at der var planlagt separat-kloakering i hele byen. Og at vores vej stod for skud af den del af byplanlægningen i 2022, så det ville være dumt at gå i gang med noget inden da, da vi udmærket godt vidste hvad det ville indebære; opgravning af hele vejen, inklusiv fortove og indkørsler samt montering af to separate kloakker til hhv. spildevand og regnvand (deraf separat-kloakering). Og på daværende tidspunkt var vi heller ikke helt bevidste omkring hvor meget rørføring der skulle udføres her til vores hus, før vi havde haft en professionel ude, og undersøge rørledningen fra vores hus. Og udlejningshuset i Mikkelsgade.
Well – for at fatte mig i korthed: Kloakarbejdet kom til vores ellers så stille og fine vej i foråret og sommeren 2022. For vores vedkommende slap vi med vejens billigste regning på rørafledning herfra huset, for det var sølle 80 cm, som adskilte huset fra det nye kloakerings-system. Ydermere skulle vi være så heldige, at folkene som udførte arbejdet her på vejen desuden var nordeuropas flinkeste mennesker! Så mens jeg en dag sad og kogte på et kontor i Hjørring, tikkede følgende billede ind på telefonen fra Dennis:
Det viste sig at min kære Dennis havde valgt at skippe sin ‘natte-søvn’ inden sin nattevagt, og havde fået vej-folkene til at rive den 2 tons tunge og 90 cm dybe betonmur op af vores forhave! Til stor morskab for arbejderne, meldte historien yderligere, fordi kræet var så tungt. Betonblokken blev derefter flækket i to dele, og lagt på det der engang var en asfaltvej udenfor vores forhave til senere afhentning, af samme folk som havde udført optagelsen af elementet. Og nu stod de derude, og drak sodavand og high-fivede hinanden og snakkede om oplevelsen, på bedste mande-manér.
På nuværende tidspunkt er det vel overflødigt at nævne, at min mand faktisk er den flinkeste af os to? Jeg plejer at være dén med de bedste overtalelsesevner :D Nogle gange skal der altser bare en mand til… og en virkelig stor maskine! :D
Betonet var for øvrigt et oldtidslevn fra dengang huset blev bygget. Det havde engang understøttet en regulær murstensvæg som i tidlige tider havde omkranset forhaven. Da Dennis’ bedsteforældre i 70’erne tilføjede pejsestuen til huset, fik de omlagt et eller andet i forhaven og dermed fjernet muren. Da Dennis’ mor senere overtog huset efter dem, fik hun ligeledes omlagt forsiden af huset og anlagt endnu en indkørsel på den anden side af huset, og forhaven blev som den var på de øverste billeder. Og nu blev resterne af fortiden altser revet op med rod – so to speak :) Af en flok glade og dygtige mænd, og med måbende naboer og forbipasserende som tilskuere! :D Glæden ville absolut heller ingen ende tage, da jeg endelig fik fri fra job, og kom hjem :D
Kloakarbejdet og genetablering af vores vej varede lagt ind i efteråret, så først i november 2022 kunne vi komme langsomt i gang med vores forhave. Dog strandede vi dog i nogle virkelig ulykkelige omstændigheder i dén periode, med en syg ven, en syg kat (Preben) og dermed en masse dyrlægebesøg, og min stress-sygemelding. Men alligevel lykkedes det os i november, at få indkøbt og lagt en ny stribe fliser, da postkasserne gerne skulle ‘følge hinanden’ rent visuelt ned langs vejen. Vi fik ligeledes startet på opsætningen af et nyt, lavt hegn.
Vinteren 2022 kom og gik, og ligeledes kom og gik omstændighederne som skæbnen ville det.
Da solens første stråler ramte os i marts/april i år, var jeg den første ude (både i overført betydning, men så sandelig også konkret) med en malerpensel, og var på det nye hegn i 3 hele dage med hvid maling.
I april fik vi med stort besvær skrabet alle gamle sten af forhaven, og kørt 5 læs afsted på genbrugspladsen – det tog en hel weekend, og en hel rulle treo.
Senere samme måned kunne Dennis og vores fælles ven Anders, endelig køre op til den lokale materielgård i nærheden og hente 4 læs hvide strandsten til forhaven, og derfra gik det stærkt! Dog kan jeg godt afsløre, at det er omtrent ligeså besværligt at lægge nye sten ud, som det er at tage de gamle af – især når man ligeledes skal have ny ukrudtsdug rullet på samtidig. Hver skovlfuld vejer nærmest et ton, og ens arme bliver bare længere og længere for hvert tag… puuuuha!
Men her er resultatet af arbejdet :) Udover nyt hegn og sten, har vi desuden udskiftet husnummeret til et større i hvid (jeg har altid joket med min nabo overfor om, at jeg ville have et 4-tal som var større end hans 3-tal – jeg er bare grænseløst ked af, at han aldrig nåede at opleve det…), en ny udendørslampe i hvid, samt en ny postkasse. Derudover opsatte vi solcelledrevet lamper på stolperne, som lyser så fint i mørke – og som jeg sikkert ikke kommer til at se ‘live’ før de mørke måneder viser sig, men heldigvis har min natte-arbejdene mand taget dette billede med sin telefon i en sen nattetime:
Curb appeal? Check! Og den komiske del er, at ikke alle naboerne var klar over, at vi var blevet gift året før! Pludselig kom flere listende og ønskede os tillykke med vielsen, efter at de havde set vores efternavn på den nye postkasse! XD
