Jeg havde den vildeste craving efter en klassiker i går. Vejen dertil, skulle dog vise sig ikke at blive alt for ligetil, fordi da jeg ville tage en kyllingefilet op, viste det sig at alle stykkerne i posen var frosset så godt sammen, at der ingen anden udvej var, end at tænke kreativt! “Well, okay. Så bliver det kylling på 100 måder”, skrev jeg til Bendtsen.
Caesarsalat til frokost. Og det smagte fantastisk! Aftensmaden blev tærte med kylling og squash – fra denne opskrift.

Men det var nu ikke maden jeg ville snakke om. Faktisk slog det mig, at jeg har glemt at snakke lidt om mine tallerkener!
Først og fremmest spottede jeg dem hos nogle bekendte for omtrent 4 uger siden, hvor jeg faldt for dem i al deres enkelthed lige med det samme! Måtte jo vide hvor de var fra. De var da fra Ikea! Typisk. Så har man rendt rundt her, og ledt efter noget enkelt – som ikke er riflet, musselmalet eller firkantet, fordi jeg bare ikke er til noget vildt dyrt eller fancy – og hvor skal man så finde det?! Ikea. Selvfølgelig.
Sættet hedder ‘Dinera’, og jeg har købt mit som et sæt med 18 dele til 179,-. Hvilket er en pris jeg stiller mig yderst tilfreds med, for kvaliteten er fuldkommen uovertruffen! Og det tåler opvaskemaskine. Jeg måtte dog vente et par uger på, at det var tilbage på lager i min lokale Ikea (aalborg), for sættet var simpelthen revet væk i den sorte udgave, så snart det kom på lager – men endelig fik jeg snitterne i det – og jeg skal da nok lige afsted i weekenden efter et sæt mere :D
Se mere om Dinera lige her. Det findes i flere farver!