Nope… vi er ikke færdige med stuen… endnu. Men det er vi lige om lidt. Det lover jeg! Og så skal jeg nok ævle om noget andet. Men jeg har lige noget, jeg lige skal vise jer først… bare fordi.

Undervejs i male-projektet af den famøse væg, vendte jeg mig rundt og så det her. Pænt skuffende syn. Og jævnt kedeligt, mildt sagt. Tog en rask beslutning, og ryddede begge vindueskarme totalt. Gik i tænkeboks, og fin-tænkte lidt over hvad jeg lægger mest vægt på.

01. Minimalisme (ender sgu alligevel altid i overflod… men tanken er dejlig)
02. Planter (men ikke flere orkideer!)
03. Dimser (men ikke for meget… Robotten TaskMGR var dog et must!)
04. Lys!
05. Noget der kunne afspejle min personlighed (overraskende omfattende)

Ok indrømmet – jeg er ikke en ørn til det her. Ikke en skid. Og jeg greb bare, hvad jeg lige havde i huset. Sådan rundt omkring. For ærligt talt har jeg ikke lige økonomi til at skride ud og investere i fede coffee-table-books og fancy nips. Endnu. Selvom jeg er drop-dead-fristet til at rage til mig af lækkerier! Det kræver desuden lidt mere fin-tænkning. Men jeg er da i det mindste blevet enig med mig selv om, hvor jeg vil stille de der små Urbania-huse fra Kahler, som jeg ønsker mig. Og indtil videre, er jeg faktisk ret godt tilpas (ikke helt tilfreds – bare tilpas!) med udseendet af mine store og brede vindueskarme. So be it. Det er trods alt ikke så drøn-kedeligt som “blomst-lys-blomst”-opstillingen.

Resultatet ser således ud:

Photo 31-03-2016 18.44.13

Photo 31-03-2016 18.43.28

Photo 31-03-2016 18.43.49