30/5 – Står igen-igen og glaner på 1. salen. Har sådan en lang, L-formet gang heroppe, med 2 rum til venstre for indgangen, og to for enden. Den her del vi kigger på nu, er udgangen til svalegangen. Og jeg drages (ligefrem!) konstant mod den her del af huset, som jeg endnu aldrig har fået gjort noget ved, grundet manglende ideer. L-formet rum… hvad stiller man lige op med det?!
Pludselig får jeg en idé! Endelig! Efter mere end 2 år! Ordet “studio” slår mig pludselig med alverdens kraft, og selvom det lyder en anelse (læs: vanvittig) excentrisk, så virker det bare for mig. Må fin-tænke og søge inspiration omgående.
31/5 – Har taget en mængde billeder af rummet, og en klar idé til indretning begynder at tage form oppe i knolden på mig. Kunne være rart at aflaste mit kontor, og få alle mine krea-ting og mormor-sysler væk derfra. Må præsentere ideen for B, der straks spørger hvad et “studio” er. Fortæller ham at det er det sted som jeg skal tænkte store tanker i, få fede ideer og parkere dem der. Han spørger om vi bør sætte en dør i?! For han mener mine ideer godt kunne trænge til at blive låst inde engang imellem… den jøde! :D:D:D
1/6 – der skal til at ske noget. Har ellers lavet en fin check-liste med gøremål, men beslutter hurtigt at springe direkte til pt. 5 på listen. Maler Ninus på lågen ind til skunken. Så er vi li’ssom i gang! Bruger desuden det meste af dagen på at lede efter en industriel lampe, og bestemte borde. For der skal være to. Masser af plads!
Kan ikke finde nogen lampe i genner’n, og overvejer et øjeblik at købe Hektor fra Ikea.
Finder dog et enkelt bord, med de bordbukke jeg er ude efter. Viser sig senere at selve bordet er ødelagt pga. forkert opbevaring i garage, og ender med kun at købe bukkene af sælgeren, som heldigvis bor i området.
Har desuden besluttet at male 1 væg med en rest maling jeg i forvejen har stående. Problemet er bare, at det er en klitgrå farve fra Jem&fix, som stadig er for blå i mine øjne! Fiser i Jem&fix og ‘fixer’ en bøtte tonepasta i grå – kender I det? genial opfindelse! Toner hvilken som helst farve, så man (oftest) ender med dén nuance man ønsker!
2/6 – Youtube har lige lært mig, at man kan spartle væggen de steder, mine (kære) pelsbolde har brugt som kradsevæg. Det er nemlig stor-slemt heroppe, da vi ikke har malet her! Og eftersom vi heller ikke kommer her ret meget, har kattene jo haft frit lejde….
Indtil videre skal kun den ene væg males – resten af 1. salen skal males på et senere tidspunkt. Vi har besluttet at lade flødefarven gå igen i hele huset, altser ditto heroppe. Derfor går jeg i gang fra morgenstunden, med toning af den klitgrå vægmaling, farveprøvning på væggen, afdækning, og derefter den endelige farve. Er nu endt ud med den FINESTE lysegrå nuance på væggen, og er nærmest ved at revne af stolthed. Det begynder at ligne noget!
3/6 – Har været i Ikea efter 2x bordbukke, 2 hvide bordplader, 4 A3-rammer i sort og en hængepotte. Slog desuden et sving omkring Biltema efter et rionet/armeringsjern med mindre masker end de sædvanlige. Halser hjem, og konstaterer at vægfarven stadig er formidabel. Fjerner derfor malertapen, støvsuger alt og hænger en plante op.
4-6/6 – Indretningen kan endelig komme i gang! Fin-tuner billedvæg, maler en tavle på den ene dør, hænger billeder op, rengør, støvsuger, finpudser.
En ‘industriel’ lampe dukkede op ud af det blå, på DBA. Slog til med det samme og for sølle 75kr fik jeg lige præcist hvad jeg havde i tankerne: masser af lys! Det er en udgået Ikea-model i en mørkegrå farve – vanvittig velholdt! Og 50cm i diameter – fedest :D
Og her er så resultatet af en tankeprocess i mit impulsive hoved. Må ærligt erkende at jeg har måtte blinke et par gange, når jeg har set før/efter-billederne! Hold da op en forandring! Og faktisk et super rart sted at være :D
…og udsigten fra døren og svalegangen er nu heller ikke værst ;-)