Magasinholder fra Madam Stoltz


Glædelig 1. december allesammen! Julemåneden er officielt skudt i gang – og jeg halter håbløst bagefter! Sidste år ved denne tid, havde jeg allerede haft pyntet huset i næsten 3 uger. I år, not so much. Bortset fra lyskæden udenpå huset, og en sneglobe på min kaffebar, som jeg fik af min søde mor <3
Jeg tør slet ikke tænke på det julegave-ræs jeg skal ud i. Dog ikke denne weekend, da B har ligget i sengen de sidste 36 timer, pga. et slag i hoften i arbejdsøjemed, og derfor er dopet på Tradolan grundet smerter. Så fungerende sygeplejerske – that’s me. Hurra for en julestemning.

Dog har jeg kik på denne lille sag fra Madam Stoltz, som vældigt gerne må ligge under mit juletræ i år (hvis jeg når at få et…). Det mest perfekte lille bord, som ville pynte så fint mellem mine nye sofa-bæster, som flyttede ind for nogle uger siden! Jeg er igang med en lille omgang fornyelse i stuen, plakaterne er købt hjem og nu mangler jeg bare rammer, og det der lille bord, som vil være perfekt! Udover et nyt grafikkort til min stationære maskine, og et gavekort til Matas, som også gerne må lande under træet :D Jeg er såmænd ganske beskeden, og har derfor ikke anledning eller behov for at lave mega-kollager med alverdens ligegyldigheder :P

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.