Sidste torsdag kom der en lastbil med 6 nye spisebordsstole. Det var en stor dag, for jeg har faktisk aldrig rigtigt haft nogle nye stole! Til spisebordet, that be. De andre vi havde, har vi haft vores prøvelser med: 1. vi købte dem brugt – 6 stk til 2000kr (that’s right!), 2. deres hæve/sænke funktion kunne efterhånden kun sænke – lidt syret at sidde omkring bordet, og se gæsterne forsvinde NED under bordet! :D Så sidste år gennemgik de en gennemgående restaurering bestående af, at vi skar et kobberrør til, og monterede det inde i hæve-sænke….dimsen. Også lige meget hvad det hedder på nuværende tidspunkt :-) Men det virkede. Dog med den konsekvens, at de var relativt høje, så fx lille jeg havde fødderne til at svæve 5 cm over gulvet. Og så gider jeg slet ikke komme ind på, hvor hårde de var for min ryg, da jeg jo for nyligt havde ret ondt i den…. Men nok om det! Ud, det kom de!

De nye her hedder Link og er fra Idemøbler. Og vi er drøn-tilpas med dem! De var for nyligt på tilbud til 299kr/stk. så vi besluttede os for at slå til – og dermed opgive drømmen om den rigtige model. For vorherre bevares jo! Jeg skal da gerne indrømme at jeg faktisk ønskede mig originalen, Eames DSR. Men jeg har vævet lidt omkring det endelige tilløb, da jeg ved der er visse problemer med dem. Bl.a det faktum, at man faktisk glider ud af sædet – hvilket i sig selv er hylende morsomt, da stk-prisen er ca. 1900kr pr. stol.

Men dem her sidder man altser virkelig godt i. Så hvis nogen derude sidder og kigger efter nye stole, så er dem her et ret godt bud, til en okay billig mønt :-) Og de fås selvfølgelig i forskellige farver, og ligeledes med chrom-stel. Det er jo bare mig der skal have sort-med-sort-på :D

Og ja, vi købte 6 stole, men der står kun 4 omkring bordet til dagligt ;-)