Hello there…! Joh, vi var jo faktisk enige om, at vi ikke skulle snakke mere om det dér skønhed (eller mangel på samme). Men siden da, har jeg fået en god håndfuld spørgsmål ang. paletterne fra Morphe, som jeg talte om i sidste post, samt hvordan det er gået med de indkøb, jeg foretog for nogle uger siden. Ikke nok med dét, stod en veninde og kikkede måbende på mit vanity, og stillede mig 700 spørgsmål i kategorierne “Hvor mange foundations har du lige været igennem den seneste tid?!” og “hvordan kan du overskue alle de farver i de paletter?!!”. Well, svarene er simple: jeg har 2 foundation-fails og 1 foundation-grail. Og svaret omkring paletterne, would be Youtube. Men derfor vil jeg alligevel gerne uddybe – både her og IRL. Så lad os lige springe til næste billede, og en uddybende forklaring.

For noget tid siden, luftede jeg jo en lille heads-up omkring en foundation fra ELF, som jeg troede var min ‘one and only’. Det viste sig så senere, at det ikke var tilfældet, da jeg efter brug, udviklede røde plamager på huden øverst på mine kindben og i kæbelinien. Hello allergies. Det er hvad man kan forvente, af noget billigt. Jeg kunne ellers godt se igennem fingre med, at den oxiderede helt vildt og blev for gul henover dagen, til trods for at jeg har røde undertoner, men væk skulle den. Så prøvede jeg den her som jeg hørte en masse fantastisk omkring, men farven var for det første alt for lys (troede ikke jeg var så mørk!) og den endte med at være aaaaalt for udtørrende på min kombinerede hud. Væk med den, og i stedet erstatte den med dens storesøster, som er dén her. Dén er nu gennem-testet, og er hermed erklæret for min holy grail foundation! Min farve er for øvrigt 125 Natural Rose, med den helt rette pink undertone og en holdbarhed som er uden sammenligning. Jeg tror dog noget af æren for dét, går til min primer fra Revolution, som i tidernes morgen indgik i mit (..lettere spontane..) makeup-shopping-spree. I hvert fald bestiller jeg den igen, og heldigvis er priserne på hverken primer eller foundation, noget der skyder bunden ud af budgettet hos nogen!

PS: Jeg er for øvrigt ikke typen der bruger foundation hver dag. De fleste dage bruger jeg kun pudder. Det kan man takke en god hudpleje-routine for, at kunne nøjes med.

Ang. mine Morphe-paletter, så er Youtube en stor hjælp! Jeg er endnu ikke dygtig nok til selv at kunne regne ud, hvordan farverne kan sættes sammen, og jeg har heller ikke tid til at sidde og eksperimentere. Til gengæld bruger jeg lidt tid ind imellem til at finde videoer og tutorials omkring de enkelte paletter, og jeg har de seneste dage specielt været glad for dette look med Jaclyn Hill-paletten, og dette look med 24G-paletten til hverdag. Begge dog med enkelte tweaks og tilpasninger :-)

That’s that. Jeg har dog ærmerne fulde af tips & tricks i samme kategori, som jeg har tilegnet mig gennem de sidste mange uger, men igen er bloggen så at sige ikke ‘beregnet’ til den snak, så jeg prøver at holde det på et lavt blus! Men skulle nogen brænde inde med spørgsmål, så spørg mig endelig alligevel :-)

Uh by the way! ‘Nybyggerne’ har jo premiere i aften kl 20.00 på TV2! I ved hvor jeg sidder til dén tid! :D