Lørdag aften sad B og jeg i bilen på vej til Hjørring sygehus, direkte fra lægevagten i Brønderslev. B havde fået en finger i klemme under noget simpelt arbejde herhjemme, og var blevet henvist til røntgen af vagtlægen, da man havde mistanke om at fingeren var brækket. Eftersom det var mig der kørte, kunne han jo lige så godt fordrive tiden på Facebook – og pludselig kommer der en udmelding fra bilens passagersæde: “Prøv lige og se de her stole – er det noget for dig??”
Det siger vist en del om vores forhold, ikke sandt?! XD
Jeg troede vitterlig at jeg over night kunne blive forvandlet til den dér voksne type, der blandede forskellige stole omkring spisebordet! For det var seriøst min absolut første tanke, da B vendte telefonen og viste mig stolene, som var sat til salg på en lokal genbrugs-gruppe. Og sælgeren kaldte dem sågar også for “spisebordsstole”. Da vi så endelig så dem søndag formiddag, viste de sig dog, allerede ved første øjekast, at være aaaaalt for lave. Ja faktisk vil jeg betegne dem som lænestole. I hård plast. Men deres løjerlige udseende trak mig alligevel i retningen af dem, og B var vild med siddekomforten. Besluttede mig til at jeg nok sagtens kunne finde en anvendelse til dem et sted i huset, og vi betalte de sølle 175kr de kostede, og lossede dem bag i Mazda’en.
Allerede samme aften fik de plads på terrassen. Og det er perfekt! Når man ikke rigtig gider sidde i skyggen ved bordet under pavillonen, og ikke rigtig orker at ligge ned på solsengen, viste plast-lænestole sig at være det perfekte alternativ! De fylder ikke en sk*d, tåler fint de sidste dages regn, vejer omkring 500g og så kan de ovenikøbet stables.
Jeg havde aldrig før selv set nogen stole magen til, så jeg spurgte naturligvis sælgeren hvor hun havde dem fra; de viste sig at være fra Thailands svar på ikea – Index Living, og hendes mand havde købt dem med hjem fra landet, som han besøger ofte i forbindelse med forretning. Så det kan nok være vanskeligt at finde noget tilsvarende – men dog ikke umuligt :-)
