“Why fix it if it ain’t broken?”
Well – der er måder og metoder til at omgås reglerne, ikke sandt? Og da jeg erfarede, at pladsen i soveværelset var alt for trang til at knalde ud på sengeborde (pun intended!), fik jeg en hurtig strø-tanke om, at det er godt at kalk-maling findes! Sagen er nemlig at pladsen er meget begrænset i soveværelset! Hvilket jeg først fandt ud af, da jeg forsøgte at mase mit sengebord fra lejligheden ind mellem væggen og min side af sengen… og til trods for at ham den pæne tørt havde bemærket det inden… og kluk-lo lidt af mig bagefter :) Undertegnede øffede lidt et par sekunder, og spurgte om det var ok at jeg malede de nuværende så? Ingen protester. Han er sin egen vægt værd i guld.

Jeg plejer ellers at være fan af Annie Sloan… men skidtet er gået hen og er blevet rasende dyrt, og det var såmænd heller ikke til at opdrive nogen steder på www i farven ‘Graphite’ som er min go-to i stort set alle projekter. Men et eller andet sted bagerst i min krøllede hjerne, fik jeg en hurtig information om, at Bauhaus havde et andet mærke, som vel kunne det samme? Så samme morgen tog vi turen! Rust-Oleum blev løsningen, og hvis det ikke var nok i sig selv så var det oveni købet på tilbud, plus at de netop har lanceret en ny linie med glitter og guld! Og midt i malerafdelingen i Bauhaus, stod ideen om sengebordenes fremtidige udseende pludselig i lys lue! Det tog ikke mange minutter for mig at regne dén ud :D

Hjemme i stuen blev de to infame 80’er-levn hevet op fra kælderen (- I skal ikke lade jer narre af solskinnet på billederne, det regnede og blæste en halv pelikan den dag!), de fik en ordentlig gang rengøring, og så gik jeg ellers i krig med penselarbejdet og dét der skulle vise sig at være en vanvittig fin guldfarve – alle kanter fik sig en omgang med 2 lag guld, og derefter blev alt malet over med RO’s version af graphite; som utroligt nok også hedder Graphite!

Jeg ved det lyder utroligt enkelt, men faktisk tog det mig 5 dage at male de to sengeborde 2 gange med graphite. Det er problemet med vintertiden – dagene er korte, og det er ikke nemt at arbejde i mørke, med en mørk farve. Så med de 30-45 min jeg havde til rådighed hver dag når jeg kom hjem fra job, blev processen dermed utrolig lang :( Heldigvis havde jeg en hel lørdag til at begynde at slibe hjørner og kanter – og det er her at guldfarven kommer til sin ret – brug den som base, og mal den over med en sekundær farve – slib derefter let på ‘top-farven’ med et fin-kornet stykke sandpapir, og stille og roligt vil basen komme frem, så man dermed opnår et slidt look! Teknikken ligger i at slibe de rigtige steder, hvor møblet ‘naturligt’ vil få slitage henover tid; hjørner, kanter og top/bund.

Disse sengeborde har desuden en fræset kant, som jeg valgte at male med guldfarven (ovenpå graphite). Ligeledes fik knoppen på skuffen samme tur (det var ellers planen at jeg ville have nye greb på – kommer nok senere!). Så var det endelig tid til fase 3, som ved kalkmaling er voks-behandlingen, for at gøre malingen modstandsdygtig og ‘binde’ farven. Jeg havde en rest stående fra Annie Sloan, og jeg kan afsløre, at det virker fint med Rust-Oleum-maling!
Og fordi den mørke farve efterlod et stort stykke plads under udfræsningen, valgte jeg derfor at tegne en Art Deco-inspireret rose med en helt almindelig guld-touch direkte på møblerne efter de havde fået voks.

Skufferne er selvfølgelig også malet indvendigt, og bunden af disse valgte jeg at beklæde med noget så banalt som gavepapir, som jeg tilfældigvis havde liggende :) Det er sådan en pæn ‘overraskelse’ at få, når man åbner skufferne og oplever noget nyt :D

Før jeg malede bordene, må jeg erkende at jeg havde et temmelig anstrengt forhold til dem, og faktisk helst ville skifte dem ud – 80’er-viben var simpelthen for kraftig! Det eneste de sådan set manglede, var en clock-radio og en plisse´-lampe! Men efter en klat maling og lidt ‘fin-pudsning’ må jeg indrømme, at de er steget voldsomt min agtelse – men sådan er det jo ofte med ting man selv laver/fixer :) Jeg har aldrig før prøvet teknikken med ‘det slidte look’, men det er simpelthen bare at gå i gang og prøve! Man kan jo altid male det over igen :) Jeg valgte denne stil da jeg prøver at være tro mod villaens 50’er-ånd, og det derfor vil se forkert ud at sætte noget alt for pænt og poleret ind i huset. Husk altid at have boligens byggeår in mente når I renoverer/fornyer/upcyckler – det kan betyde et lille stil-skifte, og noget ny-tænkning udenfor modens tendenser og normer (hvis man ellers vælger at følge dem – jeg skæver kun lige akkurat til dem for at holde mig orienteret) men det er faktisk det hele værd :)