14574230_1127687390643249_4389277940232224768_n

Brrrr…. efteråret har ramt os for fulde gardiner, skal jeg da lige love for! Det er der vist ingen der er i tvivl om ;)
Billedet er fra i søndags, på fisketur ved muren i Sæby. Lystfiskerne aka. B og undertegnede, trodsede vejret og tog afsted. Med fuld blæst, 3 lag tøj (hver!) og min nye Fladen kyst-stage i bagagerummet – jep, den er pink! Og det er hjulet og linen også! Det kan jeg takke Bo for! :D Der blev bare ikke skide meget brug for den… bummer. Men det blev til 2 flade – det er da ok.

Under alle omstændigheder, blev min efterårsferie i hvert fald skudt i gang med manér. Og alle mine planer om afslapning, er også allerede skudt i sænk :D Det er det utrolige ved ferie… så går man her og tror at man skal slappe af, læse bøger og have lækre spa-dage, men så dukker der 10.000 andre ting op i stedet for, og så ender man alligevel med at have ligeså travlt i sin ferie, som man ligeledes har til hverdag! But why?! XD

Nå-men, i dag er officielt min første rigtige ‘ferie-dag’. Jeg slapper drøn-meget af, og sysler med små hængepartier og mini-projekter på kontoret. Med ild i brændeovn og duftlys, varm kaffe i koppen og det største tæppe jeg kunne finde i huset. Ahhhh! Blev der sagt!

Jeg tror seriøst at jeg er ved at varme op til det dér efterår :)