…er frelst fra nattens skybrud, og pryder nu i min vase på spisebordet! Jeg elsker pæoner. Og disse plantede jeg i bedet omkring min terrasse for omkring 3 år siden. I 3 forskellige farver; hvid, lys rosa og magenta. Fuldkommen yndlings, som blomstrer længe og samtidig fungerer som snitblomst. Jeg har det med at fylde hele huset med dem, så snart den første er sprunget ud på terrassen, og duften af dem er sublim!
Min seneste praktik er netop afsluttet, og p.t går jeg hjemme og oplever ikke noget sindsoprivende. Jeg er inde i en lidt træg periode. Tiden går primært med at læse bøger på terrassen, og at få (fri-)dagene til at gå på en produktiv måde (minus de dage hvor jeg faktisk arbejder). Og eftersom B også går hjemme i øjeblikket, giver det anledning til morgenture til østkysten, hvor jeg primært leder efter rav (hvilket jeg faktisk har opdaget at jeg er pænt god til!), mens B gennemgår de garn, han er begyndt at sætte. Desuden finder jeg til tider underlige skabninger, som er skyllet op på land i nattetimerne! I morges fx blev jeg slået en anelse ud af kurs, da jeg gjorde dette fund. Heldigvis har man jo fået en god og kompetent kontakt i form af min former boss-man, Michael, som ejer og driver Netnatur. Derfor sendte jeg billederne til ham med det samme jeg kom hjem, og fik følgende svar tilbage:
“Det er jo nærliggende at antage at det er en havslange – vistnok de mest giftige af alle slanger. Men det er nu en snog, men hvorfor den ligger der, kan jeg ikke svare på. Måske forsøgte den at smutte en tur til Sverige, hvor er langt flere snoge end der er i DK. Den kan have mistet pusten undervejs.
Men en fed oplevelse du har fået … Jeg ser meget sjældent snoge.”
– Michael Sand
Kald mig bare miljøskadet :P Men at bruge naturen er regulær terapi når man – som jeg – hænger lidt i bremsen i øjeblikket. Det er jo de små marginaler der tæller. Om det så skal være pæne stykker rav, en god bog, eller spøjse skabninger man aldrig har set før <3