IMG_3528

Wow, tiden går stærkt synes jeg pludselig! Jeg har egentlig sagt det til Bendtsen nogle gange efterhånden, at jeg synes Woody har taget forandring, men jeg tror først det rigtig gik op for mig i går, da vi lod hingstene bytte fold igen. Woody er blevet en fræk lille laban! :D Langbenet og ranglet, fjantet og føl-agtig, men stadig ‘voksen’ at se på. En hurtig hovedregning har konstateret, at det nu er 7 måneder siden vi fik ham (og ham og Bette-røv har været uadskillelige siden!). Vinterpelsen er væk (bortset fra nogle få stride totter under maven), formerne er blevet rundere og mere symmetriske, og han er vel godt 10 cm højere over ryggen end Bette nu. Hovedet fejler heller ingenting! Han fiser konstant rundt og pjatter og driller, vil gerne stejle og fjante når jeg trækker med ham, men er stadig så utrolig sød og lydig (forudsat at jeg viser ham hvem der bestemmer, for han er med sine nu 2 år ved at blive ‘rigtig’ hingst) og kommer direkte farende hver gang jeg viser mig i folden :-) Joh, han er mors dreng :-)
Billedet af ham her tog jeg samme dag som Walter, så det er vel ikke mere end et par uger gammelt. Billedet herunder er fra dagen hvor vi fik ham tilbage i november. Mon ikke også Bendtsen kan se en tydelig forskel nu? :D

IMG_1823