Walter

Der er så mange ting, man her i blog-land kan vise billeder af. Gourmet-mad, outfits, shopping, sko, boligindretning og hvad ved jeg… og noget af det er jo også det jeg tit gør. Men denne gang må jeg igen gå imod strømmen, og vise jer noget spil-levende, som med godmodige skridt er trasket ind på vores domicil – og direkte ind i mit hjerte; det er Walter.

Han er ikke min – desværre. Det er derimod vores udlejers nye tinker-hingst, som han i fuldskab (!!!) kom til at købe på Hjallerup Marked denne weekend… Udlejeren altser. Hvilket nok lyder en anelse voldsomt og tankeløst i jer læseres ører (….øjne?!), men som slet ikke er det. Men det gider vi slet ikke snakke om.
H havde ikke rigtig plads til Walter ovre hos ham (han bor kun et stenkast herfra), og spurgte pænt om der var plads i vores fold til hans mægtige kæmpe. Vi sagde ‘ja absolut!’ på stedet! Og her til morgen hentede vi Walter herover – i traktor og kreaturvogn. Man er vel nordjyde! Walter har taget hele oplevelsen med ophøjet ro, til trods for sine kun 5 år. Han er simpelthen så skide hamrende grande, siger jeg jer! Men åh så sød og rolig. Det er sgu for mig temmelig uvant for en hingst, da jeg jo selv har to livlige shetlands-hingste.
Min heste-intresserede mor, og Bendtsens ligeså-heste-intresserede far kom dog også herop meget kort efter Walter var ankommet – med bilen fuld af livlige hunde og munde på størrelse med Lolland-Falster, da de så kæmpen herude :D Her til eftermiddag er der endelig blevet lidt ro på domicilet, og vores drenge er også kommet ud i den anden fold (heste-mennesker ved godt at det nok er det smarteste!), og jeg kunne ikke nære mig for at gå ud og skyde et par billeder af den ny-ankomne. Jesus, hvor er han fotogen! Og så elsker han heldigvis selskab :-)
Mine drenge holder da også stadig et vågent øje med ham hele tiden (og prøver at gøre sig rigtig lækre :P)… men det er endnu for tidligt for dem at hilse på ham. Men gud hvor ser de dog små og løjerlige ud, sammenlignet med en tinker!