Okay venner – jeg har en indrømmelse… som nok ikke kommer bag på nogen, hvis man har set mine tidligere indlæg!
Mit hjem har i en årrække været præget af plakater. Ikke billeder, i sagens natur, eller familiebilleder*. Neh, plakater.

Men dén fase er åbenbart slut nu.

Det er åbenbart ‘a thing’ med 50-er huse. Man skal være forsigtig med ‘alt det dér ny-moderne’ for det clasher helt vildt med ældre huse og deres præg! Og til trods for at jeg bragte et hav af indrammede plakater til huset, da jeg flyttede ind sidste år, så er jeg nået frem til den erkendelse, at det ikke ‘funker’ (på godt jysk). Og har dermed brugt den seneste måned på at rydde op og sælge ud på facebook.

Jeg er derfor gået i gang med at overveje alternativ vægdekoration. Jeg har prøvet lidt af hvert – anden stil i plakater (vane!), macramé, og lidt DIY-alternativer. Men det blev ved med at clashe i soveværelset! Dén der tomme og lettere ‘døde’ fornemmelse, på en ellers helt nymalet væg, og et ditto fornyet soveværelse. Så fandt jeg disse skodder. Og købte dem faktisk inden jeg overhovedet havde målt, om de overhovedet kunne være på væggen bag sengen. De var desuden sorte da jeg fik dem – og det var selvfølgelig helt forkert, så frem med min trusty Rust-Oleum i kalkhvid, og sandpapiret :) Så de fik praktisk talt samme tur som sengebordene :)
Til slut lidt frou-frou i form af kunstig efeu. Og op på væggen – med enormt møje og besvær – for jeg havde så travlt, at jeg gjorde det alene! Dumt!

Et violá! French feeling. Og en helt ny dimension af hygge!

Nu kan jeg ikke slippe tanken om, at finde et par gamle vinduer, som skal pynte et andet sted i huset! :D

*Jeg har dog et enkelt polarid-billede af min mor og jeg – fra hendes 70-års fødselsdag ved Feggersund Kro, hængende på min opslagstavle på kontoret