Det er nok ikke lige til at se, hvis man ikke lige ved det…*fnis*… men jeg fylder altser 37 år om lige under 3 uger. Ikke at det er underligt eller skræmmende… ikke i dén forstand. Jeg har forenet mig med det, og selvom én på 25 vil mene jeg er gammel, så synes jeg ikke det er slemt. Ikke så længe jeg er under 40, vil jeg lige tilføje :D
Bevares, livet har taget mange drejninger på 36 år. Man bliver heldigvis klogere, og jeg kan ikke i den forstand mærke skavanker eller ændringer endnu – selvom jeg godt kan se, at jeg er blevet ældre når jeg kigger gamle billeder igennem. Min mor fylder 78 i år, men hun ligner gudhjælpemig kun en på 60! Og hun er hamrende ung af sind! Gudskelov har jeg arvet min mors gener – alderdom og rynker er noget, som ikke optræder tidligt i min familie – og det er det underlige med min hud – den opfører sig stadig som om den var 15!

Som snart 37-årig døjer jeg faktisk stadig lidt med uren og fedtet hud. Det har jeg altid gjort, lige fra mine helt unge dage. Jeg har sågar fået strålebehandling ved hudlæge i mine tidlige teenageår. Det var praktisk talt bare solarie. Som man jo godt ved virker på den slags. Jeg har også fået cremer på recept, og prøvet alverdens woodoo-hudpleje for at få has på skidtet. Men det gik bare aldrig helt væk. Ikke før jeg ændrede min kost, og fjernede alt creme-baseret fra min hudpleje-routine.

De sidste 8 år, har jeg udelukkende brugt serum-baseret hudpleje. Jeg skar alt væk der havde konsistens af creme – og på mine ‘tørreste’ dage, kan jeg lige akkurat bruge et tyndt lag lotion hvis en *grundig analyse tillader det.

Jeg favoriserer direct acids, retinoler og generelt ren kemi. Og i særdeleshed de som hjælper med at holde min acne i skak, og samtidig hjælper med at holde rynkerne på afstand. Man skal dog ikke gå fuldkommen granada i den slags, da ikke alle syrer arbejder godt sammen! Men jeg bruger de absolut mildeste af dem, og roterer imellem dem fra dag-til-dag. Jeg køber dem hos The Ordinary (ingen reklame eller samarbejde!) – det er et regulært vir-var af forvirring og hovedbrud, så jeg vil anbefale at I sætter jer godt ind i, hvorledes de forskellige serum virker, inden I køber noget som helst – pudderdåserne har skrevet meget om dem, så det er et godt sted at starte, hvis I sidder med et lignende hud-problem som mit :)
Jeg favoriserer følgende produkter:

Og på mine tørreste dage bruger jeg Clinique dramatically different moisturizing lotion.

Og så til de mere almindelige facts: Jeg går aldrig (som i aldrig!) i seng uden at have fjernet min makeup! Til det bruger jeg noget så almindeligt som Garnier Micellar Water (som er hældt på en gammel Avon-parfumeflaske – som naturligvis er grundigt renset og desinficeret inden jeg begyndte at bruge den til dét!). Det er heller ikke tilfældigt, at jeg har arrangeret mine daglige hudpleje-produkter på en bakke på bordet i badeværelset – det hjælper mig med at huske at få det gjort, når det er visuelt tilgængeligt. Jeg har også ‘sminke-fri’ dage – altid en klog ting, og gerne mindst 2 gange om ugen. Og jeg bruger en grov peeling i badet hver dag, og det er altid St. Ives (klassiker!).

That’s my routine – and I’m sticking to it! :D Selv i en alder af snart 37. I er måske ikke alle dér endnu, men jeg håber der har været fif & facts at hente i denne post, til trods for at dette ikke just er en skønhedsblog :)

Jeg får snart en shampoo-levering – mon vi skal snakke lidt om min hårpleje-routine, når den ankommer? Jeg får nemlig special-fremstillet shampoo fra USA (det vidste I garanteret ikke!), så mon ikke I kunne være nysgerrige på dén front, og vi måske skulle tale lidt om det? :)

*Fremgangsmåde for ‘grundig analyse‘: Hovedet HELT op i spejlet, og hele fjæset undersøges grundigt i omtrent 20 sekunder, inden jeg beslutter om huden er knas-tør nok til at få lotion, uden at bryde ud i løbet af dagen :D