Jeg er typen der får koldsved ved tanken om middagsselskaber og kaffe-slabberas. Sådan for alvor! Grunden er, at vores spisebord indtil nu har fungeret som vores “kontor”. Det lyder så pænt, så lad os bare kalde en spade for en spade; spisebordet er normalt læsset med to gigantiske stationære computere, og alt hvad der tilhører. Vores kære nabo plejer grinende at kalde det for “kommando-centralen”. Ikke særlig praktisk at invitere gæster indenfor, med dén opstilling. Bendtsen har nu (endelig) erhvervet sig en bærbar computer – ergo har han ikke længere brug for den stationære. Men da jeg stadig har brug for min, har vi truffet en beslutning om, at anskaffe et lille skrivebord, som min computer kan være på fast (incl. printer og andet junk) et helt andet sted i huset. So far, so good. Men jeg er stadig ikke helt tilfreds. Godtnok har jeg spisebordet, men jeg HADER det. Jeg kan ikke forene mig med noget som helst rustik eller træfarvet. Hverken lyst eller mørkt. Det er et kompleks jeg har. Og en dug kan heller ikke gøre det. For jeg ved at det er dernede. Under dugen. Gider heller ikke male det. Alt for omfattende.
Billedet er “today’s view”. Charlotte midt i sin søgen efter inspiration! I Elle Decoration magasiner og en hel stribe boligblogs. Og ja, jeg er så opslugt af det, at jeg ikke engang har haft tid til at bladre i det nyeste Costume, som ellers dumpede ned i min postkasse i dag. Det står slemt til, ser I ;-) Har nu fundet rustik-helvedets erstatning; det skal være sort. Mat-sort. Ikke højglans, for det kan jeg heller ikke fordrage. Bare sort og enkelt. Og med 4-6 stole. Og nu har jeg luftet tanken for Bendtsen (sendte ham en sms midt i at han var ved at tage en hænger af lastbilen – timing er ikke min stærke side :D). Som faktisk afslørede, at han også er ret træt af det vi har nu. Og faktisk lød åben for tanken. Jeg X’er alt hvad jeg har, og satser på at have nyt spisebord inden ugens udgang. Høh.
