Dress – DAY Birger et Mikkelsen // Scarf – Lightinthebox.com // Shoes – Zara // Bag – Stine Goya x Adax // Ring – Yves saint Laurent // Nails – Essie, 421 Virgin orchid
Jeg aner slet ikke hvordan jeg skal udtrykke min ærgelse for den her post!! Seriøst! Men jeg må bare erkende, at der er sket det der bare ikke MÅ ske; vi endte selvfølgelig med at have alt for travlt med at komme ud af døren, og derfor nåede vi slet ikke at skyde nogle ORDENTLIGE billeder af mit outfit. Derimod blev billedet først taget kl. 03 søndag nat, efter vi kom hjem (den ene af os lettere slingrende – og det var ikke mig). Med andre ord er 3 måneders forberedelse, blod, sved og tårer gået i vasken. Fatalt! Dog ser billedet dog bedre ud på min iPhone, så jeg håber dog min kære mor (og alle andre som har glædet sig enormt meget til at se resultatet) kan få bare lidt ud af det…
Nå. Let’s break it down:
Silkekjolen fra DAY Birger et Mikkelsen endte med at skulle syes ca. 2 størrelser ind. Den passede heldigvis perfekt efter dette, og da jeg sad ved frisøren kl. 08 om morgenen og viste hende et billede af kjolen, havde hun straks en glimrende idé til, hvordan mit hår skulle sidde. Og vi var heldigvis fuldkommen enige om, at jeg ikke skulle se alt for ‘polished’ ud (not my type!), så hun endte med at kreere denne gigantiske bun med både flet, krep og bølger. Gigantisk og virkelig pæn – på den dér ‘jeg-smed-det-bare-lige-op-i-en-knold’-måden. Som tog 1½ time at sætte! Hun er et friggin geni! Og dagen igennem fik jeg især to gennemgående spørgsmål, som jeg ligeså godt kan svare på her også; Håret er sat af Marianne hos Galleri Storch i Hjallerup, og ja – det er alt sammen mit eget hår! Vi valgte at lade nogle ‘tjavser’ hænge ned, da jeg skulle have bare skuldre. Jeg synes ikke det er passende med skrabet hår til netop bare skuldre, da det ser for ‘nøgent’ ud. Jo, jeg er lidt konservativ :-)
Billederne af håret er for øvrigt taget lige efter jeg kom hjem fra frisøren.
Tasken, skoene og smykkerne er simple, og udvalgt nøjagtigt til formålet. Kjolen er IMO nemlig et fuldkomment kunstværk i sig selv, og jeg ville ikke overdynge den med accessories – for hvad I ikke kan se her er, at den faktisk er fuldkommen fantastisk bagfra! Desværre var dét billede bare endnu mere ubrugeligt end det andet her :( Tasken var en no-brainer pga. farven (og kvaliteten), skoene narrede fjenden (læs: mine ben så længere ud pga. den nude farve :P) og jeg valgte et par simple guld-stikker fra Pilgrim til ørene, da håret var pynt nok i sig selv. Dertil en kæmpe cocktail-ring på ringfingeren – og ikke andet. Det er endnu én af mine regler; er tasken pynt nok i sig selv (fx glimmer, rhinestones el. lign) så er et simpelt armbånd nok, ellers brug en simpel taske, og tilsæt en virkelig flot (og stor) cocktail-ring! Ellers bliver det hele for pragende! Less is more! (Konservativ, konservativ, konservativ!).
Chiffon-sjalet er nærmest en historie for sig selv. Farven ‘watermelon’ så heeeelt anderledes ud på min skærm, og da det endelig kom, var det for sent at sende det tilbage. Men jeg var nød til at bruge det, da det bare ikke er passende med bare skuldre i en kirke. Eller i det hele taget, før efter 18. Til finere fester altser. Med mindre der er 28 grader udenfor. Men det endte sgu alligevel med at fungere! Faktisk har jeg selvsamme sjal i sort også – det brugte jeg jo til Per & Kathrines bryllup tilbage i December sidste år :-) Det er igen det dér med de dér bare skuldre! :D
Brylluppet var sindsygt smukt! Som nævnt, mit første bryllup jeg har været til. Og jeg stak selvfølgelig i at tude, allerede da dørene åbnede sig i kirken, og den smukke brud kom op af kirkegulvet med en meget stolt far! Tudede igen under middagen, da brudens mor (én af dem jeg kender godt og holder ufatteligt meget af!) holdt tale. Ok, det gjorde alle 75 gæster vist under dén tale. Resten af aftenen gik med fantastisk mad, sang, taler, endnu flere sange (der var alt for mange! 5 i streg er overload!), dans og masser af snak! Og ja, man kan sagtens more sig uden alkohol :-) For jeg skulle køre hjem :D
Søndag blev spenderet på sofaen. Træt med træt på! Og i dag står den på al den oprydning jeg ikke har nået i weekenden. Dog skal jeg lige en tur til frisøren her til formiddag. Jo-jo – for første gang i 10 år. Som sagt er Marianne et geni. Som fik mig overbevist ;-)