Hvad siger I til at vi snupper en kop morgenkaffe sammen, og har en mere dybdeborende dialog omkring hårpleje og hårfarve? :-) Jeg har nemlig, de sidste 5 måneder, gjort mig et par erfaringer på området, som jeg virkelig godt kunne tænke mig at dele med jer!
Min historie er nok i og for sig, ikke mere hårrejsende (pun intended) end de fleste andres – og I har sikkert hørt det hele før. Mit hår er lyst (ca. level 9) skandinavisk, fint og længden går ca. til midten af ryggen. Slidte spidser, gammel afblegning, leverpostejfarvet bund. Desuden er jeg skrækslagen for sakse. Og frisører. Især fordi de altid vil klippe mig korthåret. Både frisørerne og saksene. Jeg er i og for sig nok en idiot, grundet det faktum, at jeg nægter at gå til frisør. For de burde jo vide bedst. Og det gør de sikkert også, men jeg har dog en overbevisning om, at alt kan tillæres, hvis man selv ønsker at grave lidt i sagerne. Jeg gik dog til frisør for ca. 1½-2 år siden, og fik da også et par gode fif med derfra – men da en økonomisk beslutning skulle tages (fitnesscenter vs. frisør), valgte jeg at skrotte min frisør. For jeg synes egentlig heller ikke, at kemien passede mellem os. Frisører er en tillidssag! Akkurat som læger og tandlæger.
Jeg har siden da, ladet mit hår ‘stå’. So to speak. Det absolut eneste der er sket er, at jeg har vasket og tørret det hver anden dag, brugt olier, og har fået en enkelt studsning. Som Bendtsen måtte foretage. Hvilket hverken han eller jeg nogensinde vil gøre igen – for det var så tæt på at jeg selv førte saksen! Af ren skræk XD I september sidste år, fik jeg så en idé om, at der var gået for meget ‘plain-jane’ i mig, og tog en rask beslutning. Jeg farvede halvdelen af det pink! Overvejelserne var mange, lange og tit rettet mod det faktum, at jeg nu engang måtte tage min alder i betragtning. For det er jo ikke helt ligegyldigt, hvordan man ser ud i en alder af 32. Og med en så ekstrem hårfarve, kunne der jo alt for nemt gå teenager i den. Hvilket i min optik, slet ikke er noget kønt syn. Overhovedet. Jeg vendte dilemmaet et par gange med min veninde, som er vældig stor fan af et ildrødt ombre-look i hendes eget mørke, lange hår. Hvilket klæder hende, til trods for at hun er nogle år ældre end mig. Vi diskuterede muligheden for pink striber. Hvilket i og for sig ville være hyldende morsomt, men jeg kunne slet ikke overskue vedligeholdelsen af det! For alt ekstrem-farve er sjældent permanent! Uanset hvad de påstår! Semi-permanent er heller ikke.
Til sidst kom jeg frem til, at ‘grævlinge-looket’ nok mere var mig – selvom jeg faktisk altid har syntes, at det så komplet åndssvagt ud, på de mennesker jeg har set det på! Dvs. farve den underliggende del af min hårpagt. Så min naturlige lyse farve “ligger” ovenpå den ekstrem-pink bund. Det endte faktisk med at blive vanvittigt godt! Så godt, at jeg har haft farven lige siden! Til formålet anbefalede min veninde mig for øvrigt Schwarzkopf Live Color XXL Ultra Brights Shocking Pink, da det er et billigt alternativ (ofte på tilbud til en flad 50’er), og fhv. nem at vaske ud igen, hvis jeg skulle træffe at fortryde. Jeg har ikke meget at klage over på dén front! Farven er fuldkommen formidabel, og konsistensen er tyk og cremet. Det er igen min partner-in-crime Bendtsen, der hjælper mig med hårfarvningen, og til trods for at han er komplet noob, uvidende og direkte ligeglad med hårfarve, er det ufatteligt nemt for selv ham at bruge! Ulemperne er dog begyndt at melde sig, især fordi holdbarheden er elendig, og jeg dermed er nød til at få opfrisket farven hver 3. uge. I starten gik det fint, men jeg kan nu se, at farven er ved at slide ekstremt hårdt, på mine i forvejen meget slidte spidser. Og min hovedbund klør virkeligt meget, efter hver farvning! Jeg passer ellers meget på med at vaske det, og vasker faktisk kun ‘toppen’ af kvisten, for at undgå at vaske for meget farve ud fra gang til gang. Jeg har lært at skåne længderne, ved at vaske på denne måde, for shampoo’en skal nok vaske snavs ud af længderne, når det løber ned med vandet. Desuden er det jo oftest i hovedbunden, at det værste snavs sidder ;-)
I min farve-process lærte jeg desuden, at en skånsom shampoo er alfa-omega for at bevare en farve, som er alt andet en villig til at blive hængende i håret! Alm. sulfat-shampoo’er vaskede farven ud i løbet af 2 vaske. Jeg var (og er stadig!) dog flittig til at bruge olie i håret efter vask, og har længe været tilhænger af Orofluido Beauty Elixir, som ikke bare plejer mit hår, men også forhindrede farven i at ‘bløde’ alt for meget, de dage jeg valgte at lade håret lufttørre. Jeg fik en ide om også at prøve shampoo’en, og har opnået en virkelig god holdbarhed af farven, siden jeg skiftede til denne! Når jeg finder noget jeg kan lide at bruge, køber jeg det desuden i den største størrelse som overhovedet muligt. Jeg ser det ikke bare som en økonomisk bonus, men også en ganske god løsning for mig, da mit hår jo er temmeligt langt, og derfor vil en lille størrelse ikke række ret længe. Jeg har derfor linket til det sted hvor jeg selv købte min – for de har den også til den billigste pris ;-)
Jeg er nu stoppet med at bruge Live XXL-farven, og har nu efter godt 1 måned genvundet mit sunde hår, og dermed reddet mine spidser fra mere splatning. Men jeg vil så pokkers gerne have den pink farve igen! Jeg snakkede så med en anden veninde en dag, som selv har erfaringer med ekstrem-farve i hendes hår. Hun fortalte mig at hun fik lavet hendes ved en frisør, men at den farve hun fik i, var Goldwell’s Elumen-farver. Hun kunne desuden fortælle mig, at hendes frisør lovpriste produktet, da det ikke bare er skånsom farvning, men også permanent farve! Jeg har siden undersøgt det nærmere, og efter at have gennem-trawlet 53 sider på et ret velkendt og anerkendt hår-forum, har jeg nærmest dunket mig selv i hovedet, fordi jeg ikke kendte til Elumen allerede fra starten! Indrømmet, det er faktisk svært at finde information om Elumen! For det er jo primært beregnet til frisører, men sælges også til private. Tråden handler primært om forskellige farve-kombinationer, men undervejs har jeg dog fundet godbidder som bekræfter mig i, at Elumen er et langt sundere valg i hårfarvning, da farven – som nævnt – først og fremmest er permanent. Det permanente opstår ved flere ganges brug – dvs. jo flere gange man farver håret med Elumen, jo mere ‘binder’ farven sig til håret, og vil efterhånden blive permanent. Ikke nok med det, skulle det være så skånsomt, at det faktisk forbedrer hårets kvalitet efter hver farvning. Hvilket min Elumen-veninde faktisk også fortalte mig. Jeg var rystet i min grundvold! For jeg var slet ikke klar over, at det var muligt. Al hårfarve er bare pr. definition skadeligt. Troede jeg! Det ville tage mig resten af dagen at fortælle jer hvorfor Elumen er så godt – så derfor vil jeg hellere anbefale jer at læse tråden igennem, hvis I selv måtte ønske at snuse mere i det :-)
Jeg har dog ikke selv prøvet farven endnu! Men jeg har en flaske stående med pink (pk@all), som jeg en dag skal have prøvet. Men jeg debatterer stadig hvorvidt jeg skal anskaffe ‘lock’ og ‘clean’, så jeg er endnu ikke kommet i gang. Men den dag jeg gør, skal I nok få mine erfaringer på dét område også!
Med dug-frisk viden om, at der findes langt bedre (og lidt sundere) alternativer omkring hårfarve derude på markedet, kunne jeg jo passende se mere nøje på en anden problemstilling oppe på kvisten, mens den pink afdeling stadig ‘helede’; den leverpostejfarvede bund. Det blonde havde nemlig 3 forskellige nuancer – leverpostejbund, blond i midten og afbleget blond i spidserne. Jeg nægter at afblege mit hår. Never again! Klog af skade. Don’t do it! Det er det værste man kan udsætte sit hår for! Heldigvis fandt jeg Tints of Nature. økologiskiske ingredienser, og desuden er produkterner fri for parabener og ammoniak. Whats not to like? Jeg havde egentlig ikke de store forventninger, da jeg stod med pakken i hånden. Men blev jeg overrasket? Mon ikke. Bemeldte pakke var 10XL Extra Light Blonde. Pakken ser billig ud, produktet er billigt. Og med et håb om at kunne opnå en mere ensartet farve i det blonde, gik jeg i gang. 10 min senere duftede hele mit badeværelse af noget så mystisk og uvant som kamillethe! I shit you not! 45 min senere, havde jeg de lækreste lokker, som jeg aldrig i mit liv før har opnået, med nogen som helst form for afblegning! Lad mig lige stresse det faktum, at det er farve – ikke afblegning! Men til trods for det, havde det alligevel lysnet mit blonde med 1 nuance, og endda udslettet de par pink totter der havde forvildet sig med i processen. Ingen kløe, ingen gener, ingen stank, ingen hårstrå som føltes som elastik bagefter! Der opstod dog et par gullige striber i det hår, som før har været afbleget, men mit leverpostejfarvede virgin helt oppe ved rødderne, var samme nuance som resten. Det brassy klarede jeg hurtigt med 2 omgange af L’Oréal Silver Shampoo, som alle blonde hoveder derude vist allerede kender ret godt til. Nu er det snart 3 uger siden jeg farvede det, og farven er fuldkommen som den dag jeg puttede det i! Svært imponeret her.
Den daglige hårpleje klares nu hovedsaligt med Orofluido-shampooen og Silveren. Silveren udtørrer en del, men her har jeg fundet ud af at Id Hair Belonger Conditioner er min nye bedste ven (og så dufter det af tyggegummi!). Og ellers er det Orofluido-olien som efterbehandling.
Endeligt noget ordentligt der virker! Og mine tips er hermed givet videre til jer. Og min kaffekop er tom.
