Mandags-mood, regnvejr, boligindretning, kaffe, boligindretning, fin-tænkning, shopping, malerhjerne, mere boligindretning, katte, vasketøj, Andy Warhol quotes og støv på hjernen! Og kun en enkelt dags afslapning. Stilhed herpå er traditionen tro lig med travlhed henne i virkeligheden. Som i T-O-T-A-L kaos. Efter 2 måneder forsøger jeg stadig at få alt til at hænge sammen, men jeg bliver ved med at synes at jeg mangler den der ekstra time i døgnet! Det MÅ da snart falde på plads det hele, right?! Synes ellers mine evner for planlægning rækker så langt, at jeg måske godt kunne være en mulig kandidat til at overtage verdensherredømmet (ryk en balle, Fogh!), men jeg har det med at blive lidt distraheret af… jah… boligindretning.
Jamen det er bare så fedt at have et hus man faktisk KAN indrette! Efter 2 år i et rottehul. Som I aldrig rigtig så. Af samme årsag. Min Instagram flyder snart over af hylder, blomster, langhåret skind, kaffemaskiner, lys og Andy Warhol (som jeg virkelig måtte slås for!). Og så har jeg oveni købet også spist sukker. Og læst Kig ind. En hel søndag. Det tog godt nok lige fart der…
Hvis I synes der er for stille herinde, så kan I jo lige følge mig derovre :-)