tulips_rum_blondiemoments

Yikes… kan I holde varmen derude omkring i DK?! Personligt selv prøver jeg med alle midler. Har placeret mig strategisk korrekt foran pilleovnen, med to lag tøj og en hel kande te. Sygdomsramt på 2. dag. Og prøver at få styr på, hvad der er sket siden november.
Jul og nytår er for længst overstået, men alligevel blev de sidste 3 måneder af 2014 dem jeg husker bedst, med flest begyndelser, afklaring og afslutninger. Flytningen til en anden by, og et bedre hus er noget jeg vist har markeret så rigeligt. Men derudover afsluttede jeg også min praktikplads, det projekt jeg gik på, samt mine sessioner med psykologen. Praktikken var ikke noget længerevarende, men nærmere ment som en afklaring. Ok sted – men jeg var bare ikke glad. Videre i teksten. Projektet jeg gik ved, ledte til en masse udveksling af erfaringer, og et par nyt venskaber. Og virkelig gode oplevelser. Men som alt andet, måtte det også afsluttes, da man ikke oplevede de resultater man håbede på at se. Sådan er det med staten. Og kommunerne. Men så kan jeg bare glæde mig over, at jeg nåede at være med helt til enden. Samtidig med det, kunne jeg på daværende tidspunkt også mærke, at min angst som har plaget mig i virkelig, virkelig mange år, faktisk var ikke-eksisterende. Det er helt ufatteligt hvad der kan ske på 5 måneder… med de rigtige personer involveret, kan alt vendes og drejes og afklares. Hvad der især har mærket mig, og hvad jeg vil huske lang tid frem er, at under mit forløb dukkede der pludselig et brev op fra min stedbror, som jeg ikke havde set siden jeg var 4-5 år gammel. Viste sig at både han og min far søgte kontakt med mig. Længere historie. Men hold da fast hvor er jeg stadig glad for, at jeg havde muligheden for at have professionel hjælp indover der! Kontakten blev dog skrottet igen. Fra min side. Visse ting bør man simpelthen bare ikke rode op i, efter 25 år. Så hellere lade det være hvad det er.

2015 er dog ikke startet helt problemfrit. Allerede den første uge i året, måtte vi tage afsked med vores gamle pony Frederik. Det var et pænt hårdt slag, da dyrene i min verden er familie. Og selvom han kun havde været her siden september, knytter man alligevel et vis bånd. Men 27år er da bestemt også en alder for en pony… og der følger en del skavanker med. Men på 3-dagen af hans sygdom – til trods for både medicin og dyrlæge flere gange, stod det ganske klart at der kun var én ting tilbage at gøre – nemlig at hjælpe ham på vej til de evige græsmarker.
Et par dage efter skulle huset være fyldt med støv og håndværkere. Mest støv, though! Skulle have skiftet døre og vinduer i huset. Så gik der også lige nogle dage med det! Så var der jo også lige det der netværk der skulle plejes, en veninde som tog en giga nedtur, og bilen som gik i stykker igen for en gangs skyld… og så var der lige den der søndag morgen, i sidste uge, hvor jeg vågnede og besluttede mig for at få ryddet op i alt hvad jeg ejede og havde. Og alt hvad jeg ikke brugte, skulle sættes til salg. Har derfor haft et hav af købelystne damer gennem huset i en lind strøm, den sidste uges tid! Solgte bl.a ud af de parfumer jeg aldrig brugte. 21 stk fik jeg solgt på 3 dage. Og overskuddet derfra er for øvrigt gået til en ny spisestuelampe :-) For midt i al vanviddet, skal man jo ikke glemme, at jeg stadig er fuldkommen besat af indretningen af huset – LOL!

I skrivende stund må jeg dog erkende mit nederlag, kaste håndklædet i ringen, og overgive mig til min influenza. Godt nok er angsten væk, men jeg er sgu stadig stress-plaget og kontrol-freak. Den slags tærer på energien, vil jeg godt lige hilse og sige. Især hvis man som jeg, endnu ikke fatter at styre det. Og sige fra i tide. Men det er ok – energien skal nok komme, når hovedet engang er tomt (også for andet end snot!). Jeg er træt med træt på. Hvis Nils Eje spiller et stykke med obo, så falder jeg med garanti i søvn :-)