Ser man denne post ‘udefra’ er det jo bare endnu en post på min lille blog. Men ser man derimod på datoen, vil man hurtigt erfare, at der er flere måneder mellem denne post, og min sidste! Det er altid lidt væmmeligt at komme tilbage efter så lang tid… ærligt talt. For denne gang er der rigtig meget at fortælle om. Henne fra den private sfære, som jeg faktisk foretrækker at holde privat – men alligevel tror jeg at det er på tide at få taget hul på det – og få åbnet op. Og det bliver en lang forklaring – som kommer til at løbe henover 3 indlæg, både af hensyn til fortællingen, men i høj grad også for at kunne følge med i tidslinjen!
Allrigthy – let’s get on with it.
Tilbage i marts – Corona brød for alvor igennem. Jeg sad dengang i Dronninglund, og plottede hvordan min hverdag skulle hænge sammen, i disse nye tider. Udadtil var alt jo som det plejede – men der foregik langt mere end det, og på daværende tidspunkt, var det kun jeg selv som kendte til det.
Den 16. april 2020 fik jeg nøglerne til en lejlighed på Boulevarden i Aalborg. Og omtrent i samme uge, valgte jeg at gøre det forbi med Bendtsen. 8 år sammen er lang tid – så det var et stort skridt, og ikke just behageligt. Men det måtte være sådan. For nogle gange går forhold bare i stykker… eller løber ud i sandet. Sådan kan det gå. Bendtsen tog det heldigvis som en friggin champion, og de næste to uger hjalp han mig flittigt med at få gjort lejligheden klar til indflytning. Og jeg forberedte mig på mit nye liv – tilbage til Aalborg, hvor jeg jo oprindeligt er fra.
Den 1. maj 2020 flyttede jeg ind i lejligheden. Ind i mit nye liv, og min nye tilværelse. De næste 30 år, gik jeg ud fra :) Alt var jo nemt og så ligetil – min mor bor 10 min fra lejligheden, arbejde ligger 6 min kørsel derfra – og hele Aalborg centrum lå lige udenfor mit vindue! Mulighederne var åbne – og jeg havde jo indrettet det jeg selv synes, var en rigtig fed base for mig selv. Og pigerne kom med i lejligheden – og faldt til indenfor 30 min! Det var så fint!
Den første nat i lejligheden var dog ikke just problemfri. På det tidspunkt var kommunen ved at rive hele Boulevarden op, og der var vejarbejde overalt. Da jeg flyttede, fik vi en god snak med de søde arbejdere, som gik lige udenfor mit vindue, og vi fik hurtigt en aftale i stand med dem om, at de gerne lige lettede afspærringen lidt om aftenen, inden de tog hjem, så vi kunne holde dér med biler og trailer, for at læsse af. De øvrige lokale i området, holdt selv indenfor afspærringerne om aftenen, og havde ingen problemer i denne retning. Så jeg parkerede Fiatten indenfor afspærringen den første aften jeg holdt hjemme (parkering i Aalborg er SHIT! Man kan ganske vist købe sig til en plads i området, men det havde jeg endnu ikke på plads). Hvad jeg ikke var informeret om var, at de netop dén nat havde varslet natte-arbejde på Boulevarden. Så jeg kunne ikke sove. Både pga larmen, men også fordi det jo var et nyt sted (…larmen, folkens – larmen!) og fordi de gravede udenfor mit vindue. Jeg bekymrede mig lidt over min bil, og til midnat stak jeg simpelthen hovedet ud af vinduet (iført morgenkåbe og håndklæde i håret – havde lige været i bad for at berolige mine flossede nerver!) og forsøgte at få en snak med sjakbajsen på stedet om, hvorvidt det var okay at jeg holdt der! Det viste sig at skiderikken var i dårligt humør – så jeg endte med at få et møgfald henover hele Boulevarden i en sen nattetime på min første nat i lejligheden. Om jeg måtte holde der. fik jeg aldrig en direkte afklaring på – men næste morgen da jeg kom ned og skulle køre på arbejde, stod skiderrikken ganske vist med et smørret grin. Da jeg kom på job, opdagede jeg, at de havde været på min bil, og at der var en kæmpe bule og ridse i døren. Jo-jo… sådan måtte det jo gå. Samme dag fik jeg ringet til værkstedet og bestilt tid, og ydermere fik jeg en P-licens til en p-plads helt ovre ved Aalborg Kongres og Kulturcenter.
Man skulle jo mene, at det kun kunne blive bedre derfra!
…og vi fortsætter i næste indlæg ;)