Det er en underlig tid vi lever i… jeg har sagt det før, og mange gange, og jeg siger det gerne igen og igen indtil det måske egentlig går op for mig. Andre siger det samme. Det er surrealistisk på en eller anden måde. I denne moderne tid. 2020. Specielt når der dumper post ind fra Sundhedssstyrelsen på eBoks med meddelelse om, hvordan vi skal forholde os i denne situation. Jeg kunne som mange andre godt tænke mig at slukke og tænde for 2020 – reset. Og prøve igen forfra. Men da det jo ikke er muligt, må vi i fællesskab indse, at der er noget i gære som er større end os – og som vi er nød til at stå sammen for at bekæmpe! Jeg undrer mig dog over hvor de brodne kar findes – de der ikke fatter budskabet (eller bare ikke vil indse alvoren!) og lever videre som de plejer! Det kan vi ikke lige nu! Jeg har ikke set min mor i nu 3 uger – og jeg savner hende af H til! Sådan har vi det alle – men handling kommer før følelser. Jeg holder mig jo væk netop for at passe på hende!
Jeg kan ikke sidde her bag skærmen og bidrage til noget stort – jeg er hverken politiker eller sundhedsuddannet. Men jeg kan bruge det jeg har – min blog – som mit talerør til jer derude. Med et budskab om at overholde myndighedernes retningslinjer for at bidrage til at inddæmme, så dette ikke tager overhånd! LYT NU TIL MYNDIGHEDERNE! Det er ikke et fængsel vi er i – vi har jo muligheden for at hjælpe andre, og for en gangs skyld ikke kun sætte os selv først! Og jo hurtigere vi gør det – jo før kan vi måske stoppe den her plage!
Når det er sagt, så undres jeg dog ligeledes over, om det virkelig er nødvendigt i et moderne samfund, at lære voksne mennesker en så simpel ting, som at vaske jeres hænder? Really?! Hvem i alverden vasker ikke hænder efter fx toiletbesøg nu om dage?! (ewwwwwww…!). Jeg er fra ’84, og jeg fik det da lært fra barns ben. Det var en ting jeg aldrig troede jeg kom til at tale højt om, da det er så simpelt, men jeg husker da tydeligt hvordan min mor og jeg stod over håndvasken og hun viste mig hvordan jeg skulle vaske mine hænder. Et par dage senere fandt min mor mig på badeværelset, hvor jeg stod med en neglebørste og skrubbede intensivt ovenpå mine egne hænder – jeg har nemlig altid haft temmelig tydelige blodårer på mine håndrygge, og dengang troede jeg at det var snavs, så det skulle da vaskes af! Jeg husker min mor lo let af mig – og fortalte mig hvordan tingene egentlig hang sammen. Hun gjorde det med så stor omsorg og kærlighed på et så simpelt plan, at jeg da kun under hende den retfærdighed i dag – så mange år senere, ved at udføre en så simpel handling – det kan jo redde liv.
Alko-gel og desinficerende midler skal jo ikke bruges som erstatning for en god håndvask – det er blot et redskab til brug mellem afvaskningen af vores hænder, når vi ikke har umiddelbar adgang til vand og sæbe – husk det nu!