Photo 20-09-14 16.21.37

Godmorgen! Og sikke dog en grå og kedelig én af slagsen, efter de mange gode dage med solskin… meh. Vågnede til en rytmisk “dryp-dryp”-lyd, og måtte bruge de første 10 min af morgenen på at forske i, hvor dén lyd kom fra! Viste sig at det havde regnet her… og at lyden kom fra altanen, hvor vandet dryppede ned på terrassen (jeps – jeg har både svalegang og terrasse). Sådan er det når man lige er flyttet… alt er nyt, og man skal lige vænne sig til alle de nye lyde :D Ved ikke hvor mange gange jeg er røget op af stolen den sidste uge, fordi det lød som om der kom nogen kørende ind i gårdspladsen – men hver gang har det vist sig at det bare var oliefyret der stod og brummede nede i kælderen… armen altser… mon ikke jeg snart vænner mig til det :-)

Weekenden indtil videre har været en noget blandet fornøjelse… bilen havde åbenbart besluttet sig for at bremserøret lige skulle svigte på vej hjem fra træningscenteret i fredags (meget dramatisk ikke at være i stand til at bremse, kan jeg lige hilse og sige!), så man måtte pludselig til at kontakte hele sit netværk her i området, for at finde én som kunne lave den i weekenden! Det lykkedes skam også, men nitten var så at måtte slippe 1900,- til dansk autohjælp for at gå fragtet bilen 10km kl. 21 en fredag aften. Ironisk set er der vejhjælp inkluderet i den nye forsikring jeg tegnede for 10 dage siden, men det er jo selv-f’ing-følgelig ikke aktivt endnu! Bittert. Nå-men… bilen var færdig i går morges. Desværre sammen med mit hoved og stress-niveau. Var dermed stavnsbundet til sengen indtil kl 16, hvor jeg endelig fik det bedre. 2 timer senere forstrak jeg så en muskel i ryggen under støvsugning, hvilket jeg nu prøver at afhjælpe med en ‘Treo-sjus’ da jeg selvfølgelig også har planer for i dag! Det kan altser kun blive bedre fra nu af… ikk?! :D

På den positive side, fik jeg en lille orange kuvert i postkassen i går! Det var mine polarid-billeder fra Printic. Det var egentlig lidt ved et tilfælde, at jeg opdagede den app – og det er egentlig heller ikke noget jeg normalt gør i. Det der med at fremkalde billeder fra telefonen… men dét der tiltrak mig lidt, var muligheden for polarid-billeder. Jeg har altid elsket den slags. Og har egentlig også i flere år ønsket mig et sådan kamera, men de er da vist ikke rigtig til at komme til for penge nu om dage. Jeg installerede app’en, og sad og fidlede lidt med et par random quotes, og et par private billeder fra telefonen. Besluttede mig til sidst for at trykke ‘bestil’. 8 billeder blev det til, til den nette sum af ca. 50DKK! Jeg kan ikke klage. Kvaliteten er ganske formidabel – tyk og glossy fotopapir, og det bliver da bestemt heller ikke sidste gang at jeg bestiller derfra! Mine polaroids pynter nu både på køleskabet, og min opslagstavle herover skrivebordet :-) Jeg kan forestille mig at de med meget aktive IG-profiler måtte finde app’en interessant?