Man kunne være fristet til at tro, at jeg er fuldkommen er stoppet med at blogge?
Det er jeg ikke. Faktisk har jeg været her mange gange… inde bagved. Og ligeså mange gange har jeg lukket vinduet, fordi tårerne dukkede op. Jo, jeg er måske en svag sjæl – men det at miste et familiemedlem, er det absolut hårdeste man kan forestille sig. Det var været vanskeligt – meget endda.
De første 3 uger var komplet stilstand. Intet ændrede sig, og alt var bare… svært. Jeg ændrede intet i hverken mine omgivelser eller min tankegang. Det kan lyde lidt utopisk, men jeg ville ikke ændre noget før urnen kom hjem. Det gør stadig ondt at kikke på den. Men ikke desto mindre, er der sket lidt siden. Sæsonerne ændrede sig, og på en eller anden vis, har jeg lært at sætte pris på det. Jeg har også ændret mig lidt. Der er skabt nye vaner – nye måder at tænke på. Fx går jeg en tur med udekatten Manse hver eneste aften. Og jeg begyndte at dyrke yoga kort tid efter jeg mistede Fister. Jeg fandt en ro ved det. Nu, 3 måneder senere, er det alt sammen stadig en fast del af min hverdag. Jeg har formået at “grounde” mig selv ved hjælp af det, til trods for at dagligdagen til tider har været temmelig kaotisk! Og med kaotisk snakker jeg om at være plaget af verdens værste tandpine i over 1 uge. Da jeg endelig kom til tandlæge, viste det sig at smerterne skyldes et hul direkte ned til nerven i en kindtand – tanden måtte fjernes, og undervejs fandt min tandlæge en visdomstand lige ved siden af, som sad helt forkert, og efter en tommefinger i vejret fra mig, valgte han at fjerne den i samme omgang :) Jeg havde dog aldrig i mit liv forestillet mig, at den slags skulle gøre så pokkers ondt bagefter! Jamen vorherre til shetlandspony – hvis man troede man slap for smerterne…! No, 2 uger senere åd jeg stadig smertestillende som var det mint-pastiller.
Nu er det så Bendtsens tur til at have ondt i tænderne. Og vi render jævnligt til tandlæge med ham nu :D
Desuden står julen for døren – og underligt nok er jeg faktisk temmelig klar til det! Årh manner – vi har meget at indhente, venner! Jeg glæder mig faktisk enormt meget til at poste det her indlæg, og komme i gang igen :)
For nej, jeg stopper ikke med at dele med jer :)
