Alexa, announcement: Af alle de rum og kringelkroge jeg nogensinde har beskæftiget mig med at indrette, i mit liv, så er det her faktisk mit absolut første børneværelse!

Case: Introvert og sensitiv dreng på 9, som ikke har meget andet på hjernen end sin Playstation og Youtube. Kommer her hver 2. weekend, og er i daglig tale refereret til som ‘Muldvarpen’ grundet at vi aldrig ser ham i dagtimerne, med mindre der serveres mad. Elsker farven blå, er lidt mørkeræd, og ikke meget for forandringer.
Udfordring Kælderværelse – et mørkt rum med kun 1 vindue. Og er indtil d.d blevet brugt til opbevaring af forskellig art, samtidig med at Muldvarpen har domicil der – se før-billeder i galleriet øverst.
Løsning: Efter 7 farveprøver, lykkedes det endelig at finde en blå. Ja, det lyder komplet absurd, men kombinationen af manglende dagslys og det faktum at der ligger et brun/orange kork-gulv, gør faktisk situationen ekstremt vanskelig. Alle blå pastelfarver der smides på væggen, bliver omgående grønlige, da gulvet kaster et gulligt skær fra sig i den smule lys, som findes dernede. Ikke nok med det, vil enhver vægfarve fremstå meget meget mørkere. Jeg fandt dog endelig en Fjordblå som var ‘blå’ nok til at kunne bruges, og måske accepteres af Muldvarpen.

Da den blå blev malet på, synes jeg alligevel ikke, at rummet var ‘spændende’ nok. Så jeg gjorde noget som jeg aldrig før har gjort – og med sikkerhed aldrig kommer til at gøre igen: Jeg købte den mest skrig-orange farve jeg overhovedet kunne finde, på Gjøco’s farvekort! Selv farvehandleren lignede verdens største spørgsmålstegn, indtil jeg forklarede udfordringen og ikke mindst mine planer med lige netop dén farve:

Visuel og detalje-orienteret som jeg nu engang er (i al beskedenhed), kendte jeg jo på forhånd rummets kommende indretning og dermed elementernes placering – ved at vælge en ekstremt stærk kontrastfarve, ville jeg derfor ‘aktivere rummets døde vinkler’ og dermed invitere noget lys til rummet, og fremhæve elementerne derinde. Sammen med nogle kunstigt tilførte lyskilder.

Derfor malede jeg en bred trekant v. Peters seng/sovesofa for at fremhæve lyskilden i loftet og få mere spredning på lyset. Af samme årsag har jeg malet en stor rektangel på væggen overfor, hvor TV’et hænger – hjørnet dér er exceptionelt mørkt! Derfor er der tilføjet en lyskilde på rørene i loftet i form af en LED-lyskæde jeg har medbragt i flytningen fra tidligere liv.

Ved skrivebordet har jeg malet en stor cirkel, og dermed sat fokus på klokken – knægten vågner altid før en vis herre får sko på, og vi har altid døjet med, at han glemmer at kikke på klokken, og dermed oplyse os tidspunktet (ret vigtigt). Desuden er der sat en bordlampe på skrivebordet, for endnu mere lys. Et regulært virvar af rør er installeret på væggen ved skrivebordet, men er dækket af med træpaneler, begået af min kære mand. Det område er nu aktiveret således, at væggen er malet med en anden blå fra en kasseret farveprøve, og jeg har begået en stor tavle, som der kan skrives på med kridt.

Peter har intet tilovers for legetøj – interessen for det er simpelthen ophørt. Vi har accepteret situationen, men har alligevel en mængde bøger og LEGO opbevaret i skænken under TV’et. Just in case! Fra et voksent synspunkt frigiver dét faktum alligevel en rasende masse plads – plads som jeg lige snildt kunne udnytte til vinter-opbevaring af mine citrusplanter fra orangeriet – grundet de mange varmerør som løber gennem rummet, så er der nemlig altid en konstant, jævn varme dernede ;) Desuden kan rummet passende bruges til yoga-træning i de uger, hvor Muldvarpen ikke huserer på domicilet ;)

Jeg har ‘hygget rummet lidt op’ med forskellig frou-frou på det jeg selv tror, er børne/pre-teen-niveau. Og til de skrækslagne på nuværende tidspunkt: Bloklysene på bordet er LED! Rolig nu :) Nok er jeg sarkastisk, men ikke uansvarlig :D

Resultat: Well, jeg afventer endnu. Vi havde ‘indvielsesfest’ på rummet fredag eftermiddag (billederne er før øvrigt taget fredag morgen inden kl 7!) , og han vidste ikke en dyt om, at vi havde lavet om, så jeg var ved at flække på langs af spænding. Overraskelsen stod dog malet i ansigtet på ham, trods begejstringen var mere fokuseret omkring, hvornår vi havde lavet det og hvor lang tid det havde taget. Men hans far melder, at han mener at han er virkelig glad for det :) Men det er jo en tilvænnings-proces når man ikke er så vild med forandringer – det er helt okay. Kunne man have ventet til han var her, så han selv kunne være med til det? Nej. Hele proceduren tog 10 effektive dage. Han var dog ‘advaret’ på forhånd om, at vi gerne ville male rummet :)