Kähler Unit Miniature

I følge Bendtsen, er det eneste her i huset der får lov at forblive træfarvet, er vores skærebrætter. Jeg er tilbøjelig til at give manden ret i det udsagn. For der er ikke meget (læs: intet!) træfarvet der undgår mine spraydåser.
Det var heller ikke tilfældet, med de to Kähler-krukker jeg blev foræret at to søde veninder på min fødselsdag, som for øvrigt har en fuldkommen sublim evne til altid at vælge noget, der falder fuldkommen i min smag! Og så er de formidable til at forsyne mig med Kähler til enhver given lejlighed, da de selvfølgelig ved at jeg elsker det :-)

Krukkerne her er alt hvad de skal være; 1 stor og 1 medium størrelse, mørk grå. Det absolut eneste jeg kunne sætte fingeren på, er at låget er træfarvet. En hurtig tur med Silver grey fra Carat, løste dog alle mine problemer på under 10 min. Der er intet, spraymaling ikke kan klare. Og farven er for øvrigt den samme jeg har brugt for nylig til Ikea-potterne, så heller ingen optiske udsving på dén front :D

De var ellers millimeter fra at ende på badeværelset og blive fyldt med vatrondeller og andet dimseri – som man jo typisk gør, når man ikke kan finde en anden og bedre anvendelse – men den skæbne kunne de heldigvis skånes for, da krukkerne viste sig at være helt perfekte til at rumme mine Nespresso kaffe-kapsler :-)

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.