Photo 04-06-15 17.20.31

Det mest useriøse rum i hele huset – og paradoksalt nok det første man ser når man kommer ind!
Allerede første gang jeg så dette hus, kan jeg huske at jeg blev drøn imponeret over størrelsen af baggangen. Faktisk var min første tanke, at den var stor og lys, og havde masser af opbevaring. Alligevel endte det med at være en kombination af opbevaring på alle tænkelige planer. Da jeg flyttede ind, blev alt parkeret derude inden det røg ind på deres retmæssige pladser, og senere har det igen bare været et virvar af sko, maling, værktøj og ikke mindst vasketøj! Jeg kan dårligt nok få mig til at poste dette billede, da det mest af alt minder om atom-tilstande – men her er det altser: Før-billedet af baggangen. Kan I se hvad jeg mener? Desuden kan jeg lige krydre historien med, at jeg førhen, over vaskemaskinen, havde et gammelt spøgelse af en tørretumbler stående. Som i stor og larmende. Men da det billede blev taget, var jeg kommet af med den. For vi valgte nemlig at investere i en kombi-maskine, med både vaske- og tørrefunktion. Jo-jo, vi er da lidt moderne herovre :D Dette lille stunt gav mig ikke bare mere bordplads, men også lyset tilbage, som jeg i første omgang var blevet så forelsket i. Herefter kunne jeg pynte og opgradere med forholdsvis enkle midler: hvide rammer og et skoskab fra Ikea, et spejl fra Søstrene Grene og plakater fra Vee Speers.
Havde jeg haft en el-boks, havde jeg sikkert smidt en fancy kasse over den :D Ellers ville ønsket være Muuto dots, hvis jeg ikke allerede havde et riotnet hængende bag fordøren til jakker m.v. Dette er for øvrigt en fordel, hvis man ikke har vildt meget plads, som fx i en lejlighed. Til højre i billedet har jeg trappen til første-salen, og en dør ind til køkkenet. Bag døren – under trappen, er kattebakkerne skjult. Sexet, I know :P Men I fornemmer vel ideen? :-)

I min optik er baggangen ihvf. 100x mere indbydende end før! Jeg skal aldrig mere undervurdere vigtigheden af sammenhæng mellem rummene i mit hjem :D
/me happy :D