fit14

Pink/sort top // Pink top m. ærmer // Løbetights // Reebok Reesculpt Trainer (udsolgt) // Carite drikkedunk

Den kvikke Twitter-follower har måske bemærket at nogen (that would be me…) har fundet vejen til træningscenteret. Much unlikely! Det er egentlig noget jeg har ville rigtig rigtig længe, men det dér med at komme afsted alene, er altser bare ikke lige noget, der matcher min personlighed. Så da Sund-by tilbød mig et forløb, der bl.a har både undervisning, træning og afspænding på programmet, øjnede jeg jo ligesom muligheden og sagde prompte ja tak!
Forløbet er siden da gået slag-i-slag. Jeg er fuldkommen hooked, og er nu på 4. uge flittigt i gang med mit helt eget program, som desuden er udarbejdet sammen med ergo- og fysioterapeuter, som ligeledes er tilknyttet projektet. Min træning er i og for sig ganske normal og basis: cardio og strength – 3 gange om ugen. Jeg elsker det, og vil for intet i verden slippe det igen! Slet ikke når resultaterne melder sig så hurtigt. Jeg er skam ganske seriøs omkring det, og yder mit absolut maximum på hvert eneste træningspas! Kombinationen af min kost (LCHF) og træningen, har givet mig grund til ny forskning, da flere har klaget over tunge ben og mindre energi på denne kost. Men det har hurtigt vist sig ikke at være et problem for mig, heldigvis. Men jeg har jo nok også været så heldig, at jeg jo på nuværende tidspunkt har været LCHF’er i godt 1 år, og derfor er ‘kørt godt ind i systemet’. Ingen tunge ben her, end ikke i optimal ketose. Dog vil jeg lige nævne en gigantisk fordel, som jeg ret hurtigt fandt ud af: Absolut ingen syre eller kramper! Na-da!. Muskel-trætheden er det eneste jeg føler (fitness-folk ved hvad jeg taler om her). Derfor jeg heller ikke kan lade være med at trække på smile-båndet, hver gang jeg ser de obligatoriske Buzz Lightyear-typer (bodybuildere) gnaske løs i både bananer og proteinbarer, hver gang de har flået i en maskine :P ;-)

Første gang jeg satte mine ben i centeret, var jeg som de fleste andre ny-startede, dukket op i slidte træningsbukser, den største t-shirt jeg kunne finde i skabet og -for mit vedkommende!- de mest løjerlige løbesko, købt i Lidl (optimistisk nytårsfortsæt anno 2012 om, at jeg ville begynde at løbe! Det skete aldrig). Da jeg så efter nogle gange blev klar over, at det rent faktisk er noget jeg har tænkt mig at fortsætte med, begyndte mit ret-så-vain (indrømmet) jeg at tænke, at det måske ikke kunne skade at begynde at se sig om efter noget ‘rigtig’ tøj. Mon mest fordi jeg var træt af det løse tøj, som altid fik mig til at hænge fast i maskinerne. Og endda falde på løbebåndet en enkelt gang! Yes – der må grines.
Jeg har dog ikke for fem flade ører forstand på, hvordan fitness-tøj skal være, men ud fra erfaringerne ville jeg gå efter noget mere tætsiddende og komfortabelt. Og billigt. Og så må jeg jo kunne arbejde mig videre derfra, når nu jeg lærte noget mere. First stop: H&M. Jeg havde egentlig ikke de store forventninger, men det skulle vise sig at være ganske godt, faktisk! Jeg er fuldkommen overrasket over kvaliteten og ikke mindst pasformen! Især med bukserne – hvilket tit er et problem for mig, da jeg er ret kortbenet. De sidder perfekt lige under knæet! Toppene kan jeg bestemt heller ikke rakke ned på – de flytter sig bare ikke ud af stedet, uanset hvor meget jeg end aser rundt (trust me – har testet!). Mesh på både bukser og toppe skulle være godt svedtransporterende – det er dog en ting jeg hverken kan be- eller afkræfte, da jeg er velsignet med en meget sparsom svedproduktion (Overshare? sorry! Men til gengæld bliver jeg mega rød i hovedet, bare den mindste anstrengelse :P). Til prisen er deres sportswear bestemt anbefalelsesværdig!
Fodtøj kunne jeg dog ikke gå på kompromis med. Jeg er af den overbevisning, at det bare ikke er et sted at spare! Jeg behøver vel ikke uddybe grundene herfor… Jeg valgte et par fitness-sko fra Reebok, som er velegnet til min træning og stil. Dog fik jeg dem på tilbud til 350,- hvilket må siges at være ekstremt heldigt! Denne model koster normalt 700,-. Og for lige at gentage mig selv igen – for det kan altser ikke siges nok gange: LAD VÆRE med at slække på kvaliteten af fodtøjet! Spar hellere et andet sted!
Samlet har jeg givet, rundt regnet, 800,- for alt det I ser på billedet. Faktisk overraskende lidt, ifh. til hvad jeg troede det skulle koste :-)