Vi skal på “House-tour” i dag. Her hos mig! Hvad siger I til det?? Enhver boligblogger (ikke at jeg er det) med respekt for sig selv, bør jo vise sit hjem frem. På den måde synes jeg ihvf. at tingene giver mere mening. Selvom jeg oftest ser sporadiske close-ups af folks #shelfies rundt omkring på de andre blogs. Hvorfor egentlig?! Jo, gu’ er din Kubus-stage da flot, men hvad med helhedsindtrykket??! Fuck det – jeg går all in! Så velkommen ind i min stue!
Mexico-stolen genkender den faste læser nok fra mit tidligere hus :-) Den har nu fået mere albuerum, og fungerer som læsehjørne. Bordet er fra Jysk, og glaspladen er oprindeligt i blåt glas – men jeg hev noget marmor-kontaktplast henover kræet! Drømmer dog om at skifte det ud med denne snack fra HAY!
Lampen er en simpel glødepære, og giver det fineste lys! Side-note; jeg går op i belysning. Meget.
Palmen er for øvrigt en overvintrende gæst i stuen. Den har stået i hjørnet hele vinteren, og nu aner jeg ikke om jeg nænner at stille den ud på terrassen igen til sommer XD
Kurven er fra Ferm Living, plakaten fra Fotografiska
Sofaerne er en ting der stadig gør mig fuldkommen glad i låget. De er fra Idemøbler, men er købt brugt, til den nette sum af 1300,- for begge. Elsker dem! Pufferne fandt jeg på tilbud i jysk til 125,-/stk. Hvilket jeg heller ikke kan få armene ned over! Pendlen er Holmegaard Etude, hvilken jeg fik gratis. Lucky me.
Kahler Omaggio-fadet er en fødselsdagsgave fra Bendtsen, og det famøse hvid-malede fad fra HAY kender I vist godt! Men jeg laver snart et indlæg om det.
Bag den gigantiske monstera gemmer der sig faktisk en gulvlampe. Jo, jeg elsker skjulte lyskilder!
Warhol-citaterne snakkede jeg om her :-)
Ikea-hylderne er svært populære – men også svært udgået af produktion! Jeg fatter ikke hvorfor – men jeg må betragte mig selv som én af de heldige. Så for nyligt nogen sælge samme opstilling som min på IG. Mindsteprisen var 1000kr. I kid you not!
Happy-lights og de fake tulips skrev jeg om her :-)
Reol-systemet er en old-sag. Lidt pinligt. Oprindeligt træ-farvet (oh lordy…) men jeg penslede hele molevitten hvid ved indflytning i denne bolig! Drømmer selvfølgelig om noget Montana-system. Men den her fungerer upåklageligt indtil jeg vinder i lotto. Der er desuden lys i overskabet ;-)
That’s it! Min stue, as it is. Tingene ændrer sig henover tid, men jeg skal nok holde alt og alle opdateret. I har vel fundet menu-punktet øverst på siden? ;-)
PS: Koen på gulvet hedder for øvrigt Jytte ;-)
[…] de her billeder i dag, sad jeg lige og bladrede siden igennem og opdagede, hvordan min stue så ud for 2 år siden. Det var dengang alting skulle være instagram-korrekt. Med alt i lyse farver. Og så var det […]