Er der noget jeg er fuldkommen pjattet med, så er det boligreportager og programmer. Jeg er en sucker for “Kender du typen?” som jeg nærmest religiøst følger. Vidste I for øvrigt at det kan ses på DR-appen? Jeg ser aldrig TV, men jeg er fan af min iPad (…viafree, Netflix og DR). Udenlandske programmer æder jeg også. Falder jeg over et eller andet der indebærer, at man får et kik ind i folks hjem, then I’m on. Om det så er salgsprogrammer eller Home-reno. I’m there.
Der er bare noget fascinerende over det. Og hvis I har det lidt som mig, så ved I også hvad jeg snakker om :-)
Når min ipad er slukket, kikker jeg stadig indretning. Og derfor synes jeg, at jeg vil indføre en ugentlig ‘interior-injection’ som jeg slet og ret har valgt at kalde WKND-inspo. Fordi det er weekend, og vi vist alle trænger til noget let fordøjeligt materiale!
Den første bolig jeg har valgt, går på så mange niveauer stik imod mit største princip; jeg hader nemlig alt træfarvet! Men der er alligevel et eller andet over den her svenske hybel, som får mig til at føle mig ‘hjemme’ bare ved at kikke på billederne. Læderforklædet hæver ligesom niveauet til noget meget større, og får mig omgående til at tænke ‘Butchers appartment’. Og pludselig ønsker jeg mig alt i træfarve. Sikkert fordi jeg har det samme trægulv i stuen, som denne lejlighed også har. Mængden af botanik i indretningen, rammer fuldkommen plet hos mig! Og der er vist lige et par detaljer i soveværelset, som jeg vist også lige skal have prøvet, i den nærmeste fremtid… Udsigten bliver dog svær at kopiere ;-)