Kan I huske denne post, hvor jeg talte om efterår, stearinlys og varme tæpper i sofaen og i sengen? Jah, well… what I failed to mention er, at jeg stadig sov med vinduet åbent i soveværelset. Og det gav i dén grad bagslag – for nu render jeg rundt med en forkølelse. Flot, Charlotte.
Jeg er ellers en true believer for, at frisk luft er essentielt for alle livsformer. Inkl. denne husstand. Døgnet rundt, og hele tiden. Vi har altid et vindue åbent her – og gerne to for lidt gennemtræk. Luftudskiftning. Og jeg hader dårligt indeklima og lugte. Jo-jo – luftforurening og alt det dér, men stadigvæk! Siden jeg kom til Hirtshals, har jeg haft en lyserød idé om, at havbrisen heroppe er renere. Og Dennis er sådan en type, som altid har det varmt. Så det matcher jo perfekt med mine overbevisninger. Så åbent vindue i soveværelset.
Desværre er Miss Kuldesky så dén, som sover tættest på det åbne vindue. Og torsdag morgen kunne hverken ekstra tæppe på dynen eller et langt, varmt brusebad ikke redde mig – jeg havde ondt i halsen. Den der kriller, I ved nok… og så ved jeg godt hvor det bærer hen, for det slår aldrig fejl. Fredag morgen gik halsen i sig selv, men forkølelsen kom med full force. Nitte.
Jeg er ikke just en pibet type, når jeg er sløj, men jeg har dog efterhånden fundet nogle få ting som virker for mig, både fysisk og mentalt – og da jeg ikke har lyst til at føle mig komplet besejret og overflødig i denne tilstand, så synes jeg at jeg ville lave et lille skriv om, hvad jeg ynder at foretage mig, for ikke at drukne i en sø af selvmedlidenhed, når efterårs-influenzaen rammer:
Mine råd til influenza
- Ring til mor! Hun er bare den bedste at klage til. Dennis fniser bare lidt af mig, mens min mor faktisk har lidt ondt af mig :D
- Bliv hjemme – eller hold i det mindste god afstand! Min erfaring er, at man smitter de første 3 dage, så jeg låser døren og giver folk besked om at jeg er syg. Jeg vil faktisk også hellere være alene når jeg har det sådan her :/
- God hygiejne! Vask hænder hyppigt i sæbe og varmt vand – men hvem gør ikke det?! Da vi er to i husstanden, spritter jeg desuden af hele tiden, og gerne inden jeg rører ved noget – vil nødig smitte Dennis.
- Drik rigeligt – gerne varmt. Min is-kaffe er pt. skiftet ud med lime/ingefær-te med honning. Og kaffe.
- Sæt farten ned! Det er noget forbandet fis det dér med at man skal sidde stille, eller sove hele tiden. Du er ikke ved at dø – så du kan sagtens tage opvasken eller svinge støvsugeren, men gør det i et roligere tempo end du plejer!
- Få noget frisk luft. Det skader bestemt ikke! Jeg kan ikke gå en tur her uden at rende ind i en masse mennesker, så jeg nøjes med at gå i haven eller bare ud med vasketøjet. Og så igen dén der med altid at have et par vinduer åbne i huset ;)
- Tag smertestillende efter behov. Jeg får hovedpiner at at være så tilstoppet i hovedet – og af nys! Så en Treo hjælper hver gang. Pt. kun 1 gang om dagen (typisk om aftenen).
- Plej dig selv. Man er nød til at anerkende at man er syg og sløj, og tage vare på sig selv. Jeg hækler meget om aftenen. Pt. er jeg i gang med en hue til vinteren :) Derudover har jeg brugt lidt tid på ‘Hjemme-spa’ med varme brusebade, sheetmaske, fodbad, kølende øjenmaske og neglelak.
Jeg ser sjældent almindeligt TV – heller ikke når jeg er syg! Skal jeg se noget, skal der helst være noget ‘kød’ på det, og noget substans i indholdet. Og da jeg fortsat planlægger alle mulige projekter her fra sengekanten (ikke bogstaveligt!), så har jeg samlet et par gratis forslag fra DR-TV som jeg i øjeblikket slubrer af, når kedsomheden rammer :D
Gode ‘Influenza-TV’ programmer
Jeg er ikke synderligt vild med hans have, men den vestjyde er simpelthen sjov at høre på!
Virkelig fine forvandlinger!
Hyggeligt sommerprogram fordi man bare ikke kan give helt slip på dén feeling…
…titlen fortæller det hele
Jeg så det inden jeg renoverede vores eget orangeri i starten af foråret – og jeg har lige set det igen :)
Norsk haveprogram i det der virker til at være produceret på et lidt for lille budget, men fuld af stemning og flotte haver! Jeg ser det primært med 1 mål for øje: alt der kan gro i Norge, kan også gro her – vi ligger i en lavere klimazone ;)
Jeg så et par afsnit, som fik mig til at tænke fuldkommen anderledes på brugen af kød og sukker….
Dagens dont er herfra overstået; vasketøjet er klaret, vinduerne er åbnet, opvasken er taget, fik ringet til mor og denne blogpost er klar til at blive udgivet… Jeg er nu klar til lige at trække mig lidt tilbage, og for en stund kravle ind i sofaen med en kop kaffe og et tæppe, og lige tage et lille hvil – i selskab med 6589742 lommeletter!
God bedring, Charlotte! :D