Så er vi endelig i gang! Startskuddet til Nybyggerne 2018 gik jo i går, og det har jo ikke været nogen hemmelighed præcist hvordan det skulle startes, hvis man har holdt sig lidt opdateret på dén front. Ingen hemmelighed at jeg er fan. Det blev også ganske veldokumenteret sidste år, hvor jeg gjorde Nybyggernes huse i Aalborg et besøg til deres åbent hus arrangement, og forevigede hele molevitten i denne serie.

I år gør jeg det lidt anderledes – denne gang vil jeg løbende dokumentere processen i programmet her på bloggen uge for uge (selvom vi jo alle er klar over, at samtlige lejligheder allerede står færdige og klar til en vinder på nuværende tidspunkt – TV og modeindustrien er jo notorisk kendt for at være 6 måneder foran i alle henseender).

Jeg har ventet med længsel og spænding på denne nye sæson, for den sidste bliver vitterlig svær at overgå! Dog har jeg TV2 mistænkt lidt for at ændre lidt på plottet i år. For ganske vist vandt Anne & Todd jo ganske velfortjent sidste år – men i min optik, spillede netop denne sæson mere på sympati for de enkelte deltagere, end egentlig talent. Jo bevares, Grønt hus var virkelig vellavet og smukt indrettet med alle de bedste klassikere – men skal man stille skarpt på det egentlige kreative talent, ja, sorry to say it – men så lå Christine & Mikkel klart i spidsen.
Jeg fornemmer allerede nu i kraft af udvælgelses-processen i år, at talent netop er dét der vil komme i fokus i denne sæson. Værsartig – omdan lige denne skoæske til et hobbyrum på 24 timer! Så er der lissom serveret!
Om jeg kunne…? A-l-d-r-i-g om det så gjaldt min højre arm. Det ville tage mig flere år at regne dén ud, på så kort tid!

Jeg har snuset mig frem til samtlige pars respektive Facebook-sider, og det er delvist derfra jeg har lånt alle billeder. Det er dog (desværre) ikke alle par der er lige ‘flinke’ til at poste billeder dér, så derfor den sparsomme mængde fotodokumentation. Lad os håbe det ikke er tilfældet som sæsonen skrider frem. Indtil videre må I slå jer til tåls med mine amatør-agtige screenshots af den første udfordring i sæsonens 1. afsnit – hobbyrum :-)

Tjah, allerede udfra disse billeder, kan vi jo regne ud, hvordan lejlighederne er fordelt. Det har taget mig en pæn portion viljestyrke ikke at smug-kikke på snigpremieren af 2. afsnit, som allerede er udgivet på TV2 Play!

Tilbage til Thomas & Mike. Hej! Jeg er fan!
Planter, check. Genbrug, check. Kreativitet, check. Vanvittig god smag, check! Jeg bøjer mig for alle der magter at gøre botanik til en del af indretningen. Jeg vil så nødig sammenligne, men det her er jo Frederik & Manne vol. 2. Jeg forventer store ting fra de drenge i denne sæson!

Følg Thomas & Mike – Blå lejlighed på Facebook

Hvad der præcist definerer dette rum som et ‘hobbyrum’ har jeg svært ved at gennemskue alene udfra billedet. Desuden så jeg vist også denne del af programmet på indersiden af mine øjenlåg i aftes… if you get what i’m saying ;-) Må hellere gense det på Play i aften, og forske lidt i det. Et hobbyrum kan vel ikke defineres alene ud fra et bordtennis-bord?! I så fald er hele mit hus et hobbyrum, med den mængde (hjemme-hæklet) kattelegetøj der ligger rundt omkring, hvis man absolut skal tælle de helt små marginaler. Men dén vægfarve der… jeg vil male hele min tilværelse med den! Yas!

Følg Maria & Kristian – Gul lejlighed på Facebook

Hobbyrum – here we go! Jeg skal da love for at Bolette & Jimmi magtede at aflive samtlige farcer omkring dét faktum, at hobbyrum altid ligner kosovo grundet de mange små-dele man som regel opbevarer (jeg indrømmer at mit er kosovo). Med den rette mængde søm, skruer og OSB-plader, kan alting pludselig drysse på plads, på helt magisk vis! I like.

Følg Bolette & Jimmi – Rød lejlighed på Facebook

Det eneste der adskiller dette rum fra en stue, må immervæk være drejebænken! Seriøst – se bort fra den, og du har min spisestue. In my dreams. Jeg elsker dog den rå stil – CC approves. Underholdnings-værdien er dog i top på denne front – jeg føler med dig, Fredrik – alle jyder farer vild i indre by! Det ligger bare i vores kultur.

Følg Charlotte & Fredrik – Grøn lejlighed på Facebook

For en god ordens skyld, valgte jeg at medtage de to ‘vragede’ par i denne post. Hvorfor? Fordi de er nævneværdige, derfor! Til trods for at jeg ikke helt forstår konceptet ‘Surfer-lounge’, eller hvordan man definerer det som et hobbyrum. Igen – for mig kunne det være en stue. Med nogle absurd fede løsninger rent DIY-wise. Og et kunstrum har man jo set før – og ofte. Dette er dog gennemtænkt og stikker lidt ud for mig. Jeg har dog bare ét spørgsmål der hele tiden presser sig på; hvad i alverden laver det plastik-monstrum af en stol, mellem alt det genbrugsmateriale?! :D

I kan for øvrigt lære deltager-parrene fra denne sæson lidt bedre at kende lige her! :-)