Ahhhh! Roen har igen sænket sig over huset, og alt ånder fred. Jeg har fixet den der (satans) væg, som jeg har bablet om. It’s done! Den er GRÅ! Og tilfredsstillelsen, og ikke mindst stoltheden, kan måles på ritcher-skalaen. Flere gange dagligt, tager jeg mig selv i at lave en de-tour ind i stuen. Bare lige for at se væggen. Og det spøjse er, at jeg ligeledes tager Bendtsen i at gøre det samme! XD
Jeg har brugt Lady minerals kalkmaling fra Jotun. Jeg havde nemlig i forvejen 2x 0,75L farveprøver i farven ‘Grå harmoni’. Og har ligeledes læææænge haft planer om, at det var dén farve der skulle på væggen derinde. Bare den ene væg. Fredag slog jeg til, og det var en vanvittig opgave, og jeg burde have vidst det! Det var nemlig det samme problem med væggen i trappeopgangen – glasvæv tapet. Så det krævede tålmodighed og råstyrke at få den tykke maling smurt på med pensel! Og virkelig ømme muskler om lørdagen! Jeg var ligeledes svært bekymret for, om effekten af malingen faktisk ville vise sig på den besværlige væg – og ditto om jeg overhovedet havde nok maling! Jeg gik efter den rolige effekt, med laaange strøg. Korte strøg giver en mere ‘hektisk’ effekt, hvilket også kan være super fint, men da mit TV står op af denne væg, gik jeg efter en rolig baggrund. Det lykkedes! Og jeg havde lige akkurat maling nok til sidste strøg. Der gik for øvrigt 4,5L til denne væg. Udelukkende på grund af det vanskelige tapet. Men ét lag maling var nok :-)
Jeg er nu gået i tænkeboks, og overvejer om soveværelset bør have en omgang ‘Senses’ eller ‘Krydder’ på en væg… trods udfordringerne med tapetet, er jeg svært fristet!
[…] omkring noget i min stue, kan I læse mere om tørrehjelms-lampen lige HER, den store grå væg lige HER, og loftpendlen og sofabordet (endnu en Ikea-hack!) lige HER. Ellers bare spørg! […]
Hey – Har du malet med en grunder eller lign. inden eller bare ovenpå væg der havde brug for en omgang maling?
Hejsa :-)
Jeg malede bare direkte ovenpå – ingen grunder eller afvaskning inden :-)
Det ser kanon ud.
Spartlede du glasvævet inden, eller fylder malingen det ud
Hejsa :)
Mange tak :) Nej, jeg spartlede ikke inden – det er fordelen med kalkmaling, men man KAN gøre det hvis man vil :)
Og det er dækket med bare 1 lag :)
Hej Charleigh.
Det ser super godt ud. Jeg har også en glasvæv væg og ville også kaste mig ud i et lignende projekt, med lignende bekymringer.. kan man se strukturen af glasvæven når man kommer helt tæt på ? Har du mulighed for at tage et nærbillede af det?
Hvis du zoomer ind på billedet, kan du se væven igennem.
Men mon ikke 2 gange kunne afhjælpe dette.
Det har du fuldkommen ret i, men det skyldes delvist (ikke for at retfærdiggøre mig selv!) at der også er skruet op for lyset på selve billedet. Med det blotte øje er det slet ikke tydeligt hvis man ser det IRL :) Det er ikke noget der plager mig – og jeg ville ikke forsøge med 2 lag af denne type maling, af frygt for at ødelægge effekten :)
Hvor er den der blomsteropsats fra?
Den lange hvide er fra Ikea PS (tror desværre den er udgået), den sorte 3-benede er fra Ferm Living :)