birds_on_a_wire_blondiemoments

Lige et lille pip, fra én som er ved at få pip, af en væg med pip på!

I take it back. Det forholdsvis “simple motiv” endte med at være et 2-ugers langt projekt. Væggen var jo slet ikke klar til det! Og jeg er faktisk ikke engang færdig endnu. Derfor denne lille ‘teaser’ fra bunden af min trappe.

Væggen var jo oprindeligt hvid. Og da jeg fik lånt både projekter og trelle, og kom heeeelt tæt på tapetet, måtte jeg hurtigt erkende, at den væg vist aldrig var blevet malet. Det er fiber-tapet – og super ruflet. Små, kvadratiske firkanter, som var enormt dybe og fuldkommen umulige at male en lige streg på! Fint-fint, så går man da bare i gang med en omgang hvid maling! Efter 1. lag kunne jeg igen indse, at det kom til at kræve en del maling. Og så lærte jeg noget vigtigt om mig selv og huset her; hvide vægge fungerer ikke! Hverken i min verden, eller i dette hus! Bevares, hvid er pænt! Men rummene i huset her er for store, og jeg kan altser ikke med hvide vægge…
Frem med flødefarven. 5 lag af det, bare på dén væg! Så skulle de øvrige vægge jo også være flødefarvet, og loftet jo også lige males hvid igen, for det så jo helt tåbeligt ud. Og fodlister og dørkarme var jo også fuldkommen forkerte. For ikke at tale om trappen! Hvilket bragte mig nedenunder, hvor jeg gav mig til at male det hvide i baggangen. Jamen for pokker det greb om sig! 5 forskellige bøtter maling, og et hav af pensler! To lag på loft, øvrige vægge, dørkarme, trappe og baggangen. Og så selve motivet. Som altid må man jo regne med at skulle frem og tilbage over værket med både grundfarve og sort, et par gange.

Det eneste jeg mangler nu, er lige en kant på trappen, og så ellers at få malet de to nye lamper til rummet hvide. Og få dem hængt op. Then I’m done. Og jeg er efterhånden SÅ træt af projektet! Har virkelig ondt i ryggen af at slæbe rundt på en 3 meter lang trelle, som vejer XX antal kg. Jeg hader at male, og gør det kun af absolut nødvendighed. Desværre siger nødvendigheden til mig, at næste projekt er at male alle fodlister i grundplanen…. may the lord be with me! (Men det bliver altser først efter pinse! Det her skal være færdig først)

Vender selvfølgelig tilbage når jeg er helt færdig. Regner med at kunne få malet de lamper i dag :-)