Nogle gange går der bare for meget rutine i dagligdagen. Leverpostejsmadder, rengøring, TV-tid, dovenskab, lange arbejdstider, jobsøgning. Og lidt sure miner. You name it. Min fritid er efterhånden overvældende, og Bendtsen har overhovedet ingen ferie haft. Noget måtte gøres – så vi besluttede at trække stikkene ud, pakke bilen, og drøne til Vestkysten! Nærmere betegnet Vedersø. Så hvis jeg har været lidt stille på det sidste (!!) så er det altser derfor.
Vi havde en pragtfuld (kæreste-)tur. Vi var egentlig inviteret derover at Bendtsens moster, hvor vi også slog lejr, i det hyggeligste lille tagværelse i deres giga old-country hus. Med køer og to geder i baghaven, og hunden Evita i snor udenfor. Og “a’ haw” i gå-afstand lige bag klitterne (billederne her er for øvrigt taget et sted mellem 7-7.30 om morgenen). Ret indlysende bød det selvfølgelig på køreture på fætterens firhjulede crosser ud gennem de hyggelige mark-stier, og tidlige morgen-gå-ture ned på stranden for at lede efter rav (som stranden dernede er ret kendt for). Husnissen Søren havde dog advaret os om, at vi var udenfor rav-sæsonen, men det lykkedes alligevel Bendtsen at finde et lille-bitte stykke rav, som han efterfølgende stolt fremviste til alle de lokale – som på deres egen godmodige facon bare klukkede lidt af os, for derefter at hente flere hundrede syltetøjsglas ud fra bade- og soveværelser, alle fyldt til randen med de mest gigantiske stykker rav jeg i mit liv har set! Præmien gik dog til vores husværter, som havde et stykke så stort som en hånd. Men det slog alligevel ikke nordjyderne her ud af kurs ;-) Jo, vi var stolte, glade og lidt mere målrettede.
Vi er hjemvendt med fuldkommen fornyede superkræfter, og lidt mere mental overskud i hverdagen. Hvilket i dag også skulle vise sig at være en ekstrem nødvendighed. Udlejer har nemlig besluttet at sælge huset vi bor i, så vi er nu i gang med at finde noget andet. Hvilket er lidt af en udfordring fordi 1). på de her kanter er det generelt svært og 2). fordi vi har 3 katte og 2 ponyer der skal flyttes med. Men det er ok – det hele skal nok falde på plads. Eventually.
