Hvis jeg selv skal sige det, så er jeg blevet svært bedre til det med genbrugsbutikker! Ingen tvivl om, at jeg elsker at rende og ose i dem (i timevis!), men jeg er også blevet langt bedre til at spotte ‘guldet’ frem for skrammel. De køb jeg har gjort, som ikke blev brugt alligevel…! Wow.
Fredag var jeg en tur omkring Hjallerup – og der spottede jeg en Danmission Genbrug, som jeg ikke før havde opdaget. Måtte jo straks ind! Umiddelbart var butikken ikke overvældende, og jeg plejer at have et rimelig stramt forhold til Danmission og Blå Kors, da disse butikker har det med at sætte priserne rimeligt højt, men jeg har dog et åbent sind – og med min nye erfaring, er jeg ikke så tilbøjelig til at tage hvad som helst, til hvilken som helst pris. Dog blev jeg mildest talt overrasket, da jeg kom til at kikke nærmere i butikkens små-kroge – intet mindre end 6 jagttrofæer, lå der rundt om i butikken! Og tro mig – dén slags er en sjældenhed på de her kanter! Og alene dét at de kun kostede 50kr pr. stk. var en del overvældende! Personalet dernede var SÅ søde! De samlede samtlige gevirer i hele butikken sammen til mig, og lod mig vælge fra hele udvalget – ovenikøbet lod de mig gå ud og snuse på deres lager, mellem ting og sager som endnu hverken var prissat, vurderet eller støvet af :D Jeg købte 4 af de trofæer jeg fik vist. Og nu bagefter, ærgrer jeg mig over, at jeg ikke tog resten med. Og selvfølgelig takkede jeg dem virkelig mange gange for deres venlighed! Bestemt ikke sidste gang jeg skal derned!
Jeg elsker jagttrofæer – og horn generelt. For nogen kan det forekomme bizart, men jeg synes de er smukke i min indretning, og at man gør dyret en vis ære, ved at bruge dem som jeg gør. Selvom jeg aldrig nogensinde i mit liv, selv kunne drømme om at skyde et!!
Soluret har jeg er mere mystisk forhold til. Jeg var inden jul i Nørresundby for at købe en julegave til min mor, og på vej hjem slog jeg et sving indenom Blå Kors. Jeg fandt ret hurtigt det lille fine solur på en marmor-base, som butikken havde sat prisen noget vel højt, og den daglige leder var ikke i butikken, og det øvrige personale er ikke til at handle med (det skal forstås med et glimt i øjet!). Jeg vævede længe omkring skulpturen, men jeg endte med at forlade butikken uden at købe den. Vel vidende, at det er lidt af en sjældenhed, og jeg personligt selv aldrig har det den før – og at den sikkert var væk, hvis jeg senere besluttede at komme tilbage efter den.
Mellem jul og nytår var Bendtsen og jeg en tur i Bindslev, da vi skulle op og besøge en god ven deroppe. Vi var i god tid, og kørte en anden vej ind i byen, for lige at ‘få en på opleveren’ nu vi var ude. Vi spottede en kæmpe stor genbrugsbutik lige i udkanten af industrien – og helt automatisk, drejede Bendtsen ind på p-pladsen, inden jeg overhovedet nåede at begynde at skræppe op! Den mand kender mig alt for godt! :D
Inde i dén butik, fandt jeg et solur magen til dét jeg havde fundet i Nørresundby. Igen – jeg har aldrig set det før nogen steder – og pludselig skal man forfølges af selvsamme genstand i to forskellige butikker, i to forskellige byer så langt fra hinanden. Jeg må mangle det i mit liv (til hvad, ved jeg dog ikke), eller også må det mangle mig. Jeg overgav mig i hvert fald, og betalte de 75kr de ville have for det. Jeg læste dog først inskriptionen senere da jeg kom hjem – “Gør som jeg, tæl kun de lyse timer”. Det lyder akkurat som noget min mor ville sige, og jeg selv ihærdigt prøver at leve efter :-)
