Jeg stod egentlig og manglede en lænestol til soveværelset, efter en spontan brainstorm lørdag aften. Allerede søndag morgen sad jeg på G&G, som er mit go-to for et quick-fix. Success. Jeg faldt pladask for denne hvide retro-sag, som både var ualmindeligt velholdt, lige i nærheden, og til at betale sig fra. Søndag eftermiddag tog jeg B med ud og hentede den, og få timer senere, erfarede jeg at den ikke fungerede i soveværelset alligevel, da den faktisk er meget bred og lav, og derfor ikke kunne være i det hjørne, som irriterer mig helt ustyrligt i øjeblikket.
Den blev derfor byttet ud med Mexico-stolen i stuen, og viste sig helt genial til mit lille læsehjørne derinde!

Der er dog noget som har draget mig til denne, for jeg er ellers ikke til retro. Om det var det lette og relativt moderne udtryk eller det hvide læder, kunne jeg dog heller ikke blive klog på. Men have den, det måtte jeg bare! Først her til morgen, er det gået op for mig. Og jeg kan endda (gudhjælpemig) trække en direkte parallel. Og fordi jeg ikke har en fløjtende idé om, hvem eller hvad der har produceret den, eller hvornår, så refererer jeg slet og ret nu til den som min “Sennerholt-stol”. Tænk at den artikel stadig spøger bagerst i min hjerne, efter så mange år.