Godmorgen, morgenfriske læsere!
1. december i år er bare så vigtig på så mange niveauer – kan I ikke mærke det?? Jeg er gået fuldkommen i selvsving med chokoladekalender og kalenderlys! For jo, min mor og jeg har en benhånd tradition: i en alder af 32 får jeg stadig en chokoladekalender af min mor :-) Hvert år! Never getting too old for that! Punktum.
Jeg har desuden lige overstået min morgen-workout – til julemusik på Radio Play! Det kan ikke blive mere hyggeligt! (Og motiverende….)
Og nu vi er ved den motiverende faktor, så har jeg én mere: jeg har fundet min nytårskjole! :D
I processen lærte jeg også noget nyt om mig selv: jeg kan åbenbart godt lide skaterdresses. Og jeg er ellers ret vanskelig når det kommer til kjoler – jeg bruger dem simpelthen ikke, med mindre der er en ganske særlig anledning! Og anledning er der skam i år – det skal I nok få mere at høre om. Men jeg kan godt afsløre, at da jeg fik kendskab til menuen, kunne jeg godt se, at jeg nok liiiige var nød til at genoverveje mit outfit… og tage en kjole på ;-) Og må jeg samtidig lige stresse det faktum, at det er min første LBD?!! Den er fra River Island (af alle steder…). Og den var egentlig totalt udsolgt, så jeg havde lavet ønskelister den anden dag, med andre alternativer, som også var ganske udmærkede, men bare ikke ‘the one’. Da jeg åbnede min browser i går morges, poppede alle mine faner op igen (tak firefox), og pludselig var den på lager i str. 12 (ain’t afraid to say it!)! Yasss – og hallelujah!
Ikke nok med det, åbner Nespresso i dag en pop-up store i Salling Aalborg :D
Det bliver en dejlig måned, det her :-)