“Kan du sove godt, min lille skat <3"
19-09-18 ca. kl. 09.30 mistede jeg min lille pige, Fister. Ikke pga. diabetes, men til mundhulekræft. Svulsten i munden var vokset kolossalt på mindre end 2 måneder. Dyrlægen så ingen anden udvej.
Jeg føler jeg har mistet en del af mig selv, og en stor del af mit liv. Jeg er ulykkelig og utrøstelig, og jeg tænker på hende og savner hende hver eneste dag, til trods for at der nu er gået 5 dage. Visse steder i huset kan jeg ikke bære at være, uden at bryde sammen. Jeg har svært ved at kapere, at dagene skal gå videre uden hende – og ikke mindst uden vores helt specielle stunder, som vi fik, siden hun fik konstateret sukkersyge.
Jeg har taget et valg, og har bestilt kæledyrskremering og urne. Sort med hendes navn i guld. For det er hvad hun er, og altid vil være for mig <3 Citatet er det sidste jeg sagde til hende, ved den endelige afsked. Dette billede er et af de nyeste jeg fik taget af hende. Jeg elsker at kikke på det, for det var et af de små, lykkelige stunder <3 Pas godt på hinanden og jeres kæledyr allesammen - vi skal værdsætte hvert et øjeblik vi har med dem, for det er så hurtigt forbi <3<3<3