farrowxwang1

Frustrationen kunne måles på richterskalaen for en times tid siden her på matriklen. Mine ny-indkøbte (læderbetrukne!) Linda Farrow x Alexander Wang shades var netop dumpet ind af døren, og da jeg prøvede dem på, var stængerne aaalt for brede! Mit vægttab har gjort, at mit ansigt åbenbart også er blevet smallere – hvilket man jo egentlig ikke kan klage over! Men what to do?! Noget måtte gøres, så jeg gennemrodede både hjerne og skuffer for mulige løsninger. Og netop som jeg stod med superlimen i hånden (det var seriøst min mening at sætte en klat på indersiden af næseryggen på brillerne!!!) kom noget til syne i mandens værktøjskasse – isoleringstape til ledninger!! Synes lige pludselig at jeg havde fået verdens bedste idé, og gik straks i gang med projektet – sjovt nok valgte jeg at foto-dokumentere det hele (Generation Y – full-blown!) i tilfælde af, at det faktisk viste sig at være en brugbar ide – og det er nu grunden til dette DIY-indlæg :-) Det holdt sgu vand – og mine nye shades passer nu til perfektion! Og jeg kan sagtens kigge ned, og ryste på hovedet alt det jeg vil, uden at de ryger nogen steder!

farrowxwang_DIY1

Du skal bruge: Briller – saks – isoleringstape, gaffa eller anden lidt tyk tape. Jeg vil helt klart anbefale at tapen er samme farve som det emne du skal sætte det på! Heldigvis havde Hr. B noget sort liggende.

farrowxwang_DIY2

Jeg vil tro at ideen bedst virker, hvis brillerne har lidt brede stænger. Mine briller her er ultra-brede, men mindre kan sagtens også gøre det! Teknikken ligger bare i, at skære tapen til så den passer. Dog vil jeg ligeledes tro, at det kun virker hvis der er lidt ‘afstand’ mellem stellet og stængerne, som på mine briller.

Fremgangsmåde: Klip tapen til så den passer på emnet, og sæt den derefter på den faste del af brillen. Jeg ville ikke sætte den på enden af stængerne, da jeg mener det kan ses tydeligere, og måske endda blive revet af, når man pakker brillerne sammen, eller – gud forbyde det! – at tapen sætter sig fast i håret, når man smider brillerne derop :P :P

Husk at sætte det tilsvarende antal tape-snippets på i den anden side også! Og prøv brillerne undervejs, så du hele tiden kan kontrollere bredden! Jeg endte med 5 stykker i hver side.

farrowxwang_DIY3

Det færdige resultat af fit’a’shade :D Billedet illustrerer desuden også det jeg talte om før, med at sætte tapen på den ikke-bevægelige del af stangen – når brillerne er ‘åbne’ ses tapen slet ikke, hvis man har skåret/klippet det ordentligt til :-)

Nemt og enkelt! Jeg kan slet ikke få armene ned af begejstring! Jeg har nemlig endnu to par solbriller som ligeledes godt kunne trænge til en fix-upper :D