IMG_3715

Vores eneste konfirmation i år, løb af stablen i går. Deraf stilheden!
Spændingen har været til at måle på ritcher-skalaen, da vi i 6 måneder har måtte bevare en kæmpe hemmelighed, da det helst skulle ende ud med en gigantisk overraskelse til dagens V.I.P – selvfølgelig konfirmanden selv!

Bendtsen og jeg havde sgu nemlig lejet en limousine, til at køre hende væk fra kirken.
Og hold nu fast hun blev glad! Overraskelsen blev eksekveret til perfektion, til stor glæde for hele selskabet (som selvfølgelig kendte til planen) og ikke mindst Bendtsen og jeg.

Det var ellers overhovedet ikke meningen, at vi på nogen måde skulle have været med deri, men pludselig blev bilnøglerne revet fra både Bendtsen og jeg, og vi fik så ellers ordre på, at køre med i den lange hvide. Lidt fedt for fotografen her, som dermed kunne få nogle fede billeder af reaktionerne fra hovedpersonen under hele turen :-)

…og som den nådesløse paparazzi jeg nu engang er, kan man jo også ende med at gatecrashe andres billeder på fuldkommen hensynsløs vis XD Hvad gør man ikke for at få et godt billede selv! :D

DSC07041

Ceremonien og selve festen er selvfølgelig privat – men jeg var simpelthen lige nød til at dele dette med jer XD