For et par måneder siden, kontaktede jeg min gode ven Jan. Han er et regulært IT-geni og derfor tænkte jeg at det ville være klogt at spørge ham til råds, da B gerne ville have en stationær computer til at spille på. Jeg er dog selv en anelse nørdet, og har da også oparbejdet et ganske habilt kendskab til IT gennem årene, men jeg ser mig slået på målstregen så snart det drejer sig om gamer-computere :D Og det er her Jan kommer ind i billedet. Jeg var i forvejen klar over at han arbejder for en virksomhed i Aabybro (nordjylland) som beskæftiger sig med salg af brugt IT. Jeg havde dog absolut ingen anelse om, at det var Nordvirk, som er en social-økonomisk virksomhed, som genbruger brugt IT – og næsten udelukkende beskæftiger mennesker med autisme. Aldrig i dette år er jeg blevet så glad og overrasket over, at kunne støtte et sådan fantastisk koncept! Jan fik i løbet af ingen tid, samlet og opsat en komplet gamer-PC til B, med både skærm, mus – og som en lille gave fra ham – et gamertastatur. Samt et spritnyt grafikkort, som gør mig grøn af misundelse! B slap 3300kr for hele molevitten. Ganske vist er alt udstyret brugt, men uden fejl og mangler – maskinen kører nærmest dagligt, og ligeså ofte sender jeg glade tanker til Jan og hans kollegaer hos Nordvirk, for at hooke os op med billigt it! Fordi de ikke holder til så langt væk fra mig, var jeg selvfølgelig selv nede og hente B’s nye maskine en eftermiddag efter arbejde. Nordvirk har nemlig en fysisk butik tilknyttet, og der kan man finde alt hvad hjertet begærer af billige, brugte bærbare computere, ipads og selvfølgelig stationære. Samt skærme, mus og tastaturer, plus alt andet ved siden af. Hello my mekka. Og det er super billigt! Til jer i de mere fjerne egne af landet – fortvivl ikke – de har såmænd også en webshop, hvor der jævnligt bliver tilføjet nye varer!
Jeg er solgt. Det er ikke bare bæredygtig it – det tjener et super godt formål for mennesker med autisme!