Ja-ja… så gik der (sgu) smittestigning i den igen… og jobmarkedet stod igen stille. All that jazz. I mellemtiden har mit andet sæt naboer været smittet med corona trods 3. vaccinestik. Der var dog et lyspunkt for dem; deres forløb blev væsentligt kortere og nemmere at håndtere for dem. Ingen indlæggelser. Men vi valgte dog alligevel at krybe i skjul i en 14 dages tid… just in case! Man kommer jo sine naboer ved! :) Vi har (7-9-13) endnu undgået smitte. Men jeg render såmænd heller ingen steder. Dennis er derimod taxa-chauffør og kommer lidt mere ud end jeg. Men vi passer på, gør vi :)
Man kan dog ligeså godt vende situationen til ens egen fordel. Det har jeg vrøvlet om før. I mit tilfælde prøver jeg selv at sætte min job-mangel under en positiv skæppe, og faktisk udnytte tiden til alt det man ikke orker i en normal hverdag: at få startet og tilendebragt alle de projekter som har hængt over hovedet på én. Som fx at få gjort dén dér forgang en lille smule lidt mere indbydende, end den har været i de sidste 50 år!
Vi trækker ofte på smilebåndet over netop dét emne her i husstanden: Dennis er 3. generation i dette hus, og har boet her i 6 år efterhånden. Hans mor boede her i 25 år før ham, og bedsteforældrene før dem. Og ingen har nogensinde malet de dér træfarvede vinduesrammer, eller gjort noget ved dét der slidte gulvtæppe i forgangen… og har bare ignoreret tørrestuen, og ladet den stå som den var! ( – bare et par ekspempler!). Og så flytter der sådan en tosset Aalborgenser ind, og laver om på absolut alt indenfor 1,5 år. Skæbnens ironi. Jeg bilder mig selv ind, at huset trængte til én som jeg! Og Dennis gav mig jo carte blanche allerede fra starten – tak min egen! <3
Denne gang har jeg haft travlt. Jeg har opgraderet slyngelstuen (breakfast-nook ved siden af køkkenet), fordelingsgangen i stueetagen og 1 væg i stuen har fået en ordentlig gang maling, jeg er i gang med at male samtlige vindueskarme hvide og forgangen har fået sin egen lille overhaling… fra mørk cigarkasse (gennemgående tema her i huset…) til lyst & enkelt!
As per usual havde jeg allerede afmonteret ledningen til loftlampen på væggen (!!) og sat malebøtten frem inden det slog mig, at jeg skulle have taget et før-billede! Så typisk mig – jeg går bare i gang :D
Træ – uanset farve og art – stjæler ufatteligt meget lys! Så loftet skulle selvfølgelig males hvidt. Hvorfor man har monteret en loftlampe på en væg er mig stadig en gåde – og ingen har kunne give mig et rigtigt svar! Lysfordelingen var fuldkommen forkert – så det hjalp gevaldigt at få den på plads i loftet ;)
Knagerækken var ca. ligeså gammel som Dennis, men heldigvis havde han disse liggende i garagen – mere spredning på våde jakker, og bedre udnyttelse af pladsen på væggen! Der er ikke meget der er værre end jakker som er crampet sammen – no! Tapetet kan jeg leve med – men vorherre til shetlandspony hvor det trængte til en god omgang hvid maling…
Der er en eller anden universel tendens til dette – rod har det med at akkumulere i en gang! Man har altid et eller andet man lige giver et pitstop dér, indtil det kommer med ud i garagen… et par måneder senere! Vi sætter en hylde op i væggens fulde længde oppe over dørkarmene, så alt kan samles i kasser deri – clutter-free entré :)
Obviously har jeg ligeledes malet fodlister og fordøren hvid – men det 40år gamle skibs-gulvtæppe (I kid you not!) er desuden også erstattet med et gråt værelsestæppe i tyk, god kvalitet. Jeg kom faktisk gratis til det, da vores ven Anders kom med denne rest – det viste sig at der ikke skulle justeres meget på det, før det faktisk passede i gangen! Ydermere er det undertegnede som selv har lagt det! Pro-tip: det er nemmere at klippe gulvtæpper på plads med en saks, fremfor at skære! Jeg har aldrig i mit liv lagt et gulvtæppe, men jeg må altser klappe mig selv på skulderen over det her resultat! :D
Et stort enkelt billede fra gemmer’n er kommet frem, og er hængt op der hvor den infame loftlampe hang før – han pynter vanvittigt godt derude, synes vi :)
Værket hedder ‘Hænder af stål’ og er et ældre Ikea-koncept billede fra en kollektion jeg ikke engang husker hvornår… Men jeg er vild med ham :)
Der skal ikke mere ind i den forgang udover det som er der nu – udover gæster og beboere! Jeg er vild med enkeltheden, og det faktum, at der er så meget mere lys derude <3 Faktisk står døren åbent derud til stort set hele tiden, siden jeg har re-vamp'ed rummet - og Dennis er SÅ tilpas med det :D Vi overvejer en ny dør derud til med flere 'ruder' i så fornemmelsen af rum bliver endnu mere tydelig :) Men indtil videre er forgangen nu fra opgraderet fra 70'er til det 20. århundrede :D
[…] i huset – sådan noget mørkt og umoderne ski’værk! Som vi siger her i Nordjylland ;) Så forgangen fik en ordentlig overhaling! Gigarkassen blev elimineret på 2 dage. Og jeg lærte at lægge et gulvtæppe […]
[…] af synet! Som jeg før har nævnt, så stjæler træ ufatteligt meget lys, og det var beviseligt i forgangen som jeg ordnede for nyligt. Så de og fodlisterne har fået hvid maling (og jeg eliminerer langsomt […]