Sources: TV2Facebook – egne billeder

Cecilie & Jonas havde fra starten en vision om, at skabe et hjem som kunne rumme både dem som par, men ligeledes deres fælles kæledyr og fremtidige børn. De vægter kreativitet og leg højt, og bryder sig ikke om, at omgivelserne er for ‘pæne’. Gennem hele sæsonen har de holdt fast i deres værdier, og har skabt et hjem spækket med sprælske detaljer og løsninger, som giver anledning til at trække på smilebåndet.

Personligt selv er jeg fuldkommen vild med brugen af rionet i køkkenet, ideen med gevir som håndklædeholder, papirflyverne på trappen (seriøst de er sjove! Genialt påfund) og det ‘knækkede’ skrivebord, med plads til papirkurv i åbningen. Og hvem kan stå for høns i baghaven?? Og tørresnoren på tagterrassen er nok den mest geniale (og dekorative) “hovsa-løsning” jeg længe har set. Og bemærk lige væguret med papirflyveren… jamen jeg kunne blive ved :D

…………………………………………………………………………………………………………………………..
Sæsonen er slut, og vinderne er fundet!
Men hvor er det en skam at lade disse flotte huse gå tabt – for jeg har ladet mig fortælle, at ‘taberhusene’ (hvilket man dårigt kan kalde dem!) bliver omdannet til de typehuse som de oprindeligt var, solgt, og tingene deri bliver auktioneret bort. Tragisk skæbne, når man tager deltagernes hårde arbejde i betragtning, men det er jo en konkurrence, men derfor skal deres kreationer jo ikke gå til spilde, vel?? Jeg har derfor valgt at bruge de følgende 4 uger i min WKND-inspo føljeton, på at tale lidt om de 4 huse fra dette års ‘Nybyggerne’ på TV2. Find den oppe i menuen under ‘WKND-inspo’ :-)Jeg har scannet alle SoMe-kanaler, samt selv besøgt 3 af de 4 huse til deres Åbent hus-arrangement da det jo i år blev afholdt i Aalborg, og billederne af de enkelte huse, er derfor et godt mix af alt :-) Alle sæsoner af ‘Nybyggerne’ kan dog ses på TV2 Play! Desuden er tilmeldingerne til castingen for ‘Nybyggerne 2018’ så småt i gang, så vi kan jo glæde os til endnu en sæson!
………………………………………………………………………………………………………………………………