Jeg var en tur omkring det obligatoriske lørdags-loppemarked på Lagunen i Hou for et par weekender siden (…for alle ved jo hvad det er, og da også hvor Hou ligger, ikke sandt?! XD XD). Jeg havde egentlig ikke de store forventninger, for da jeg var der 1 gang sidste år, var det ærligt talt lidt fesent. Dét var det så ikke i år, og både B og jeg købte så meget, at vi dårligt kunne slæbe det derfra, og hen til bilen (som selvfølgelig var parkeret en milliard kilometer derfra pga. pensionister, tyskere og nordmænd selvfølgelig havde scoret alle de gode p-pladser!). Èn af tingene jeg fik slæbt derfra, var en gammel tørrehjelm. Meget, meget ulig mig. Fandt den i en bod med retro-ting i det fjerneste hjørne af pladsen, og rendte samtidig på nogle kære venner – hvoraf den ene af dem er en virkelig dygtig kunstner. Faldt fuldkommen i svime over formen på den løjerlige orange genstand, og udbrød med det samme: “Guuuuud! Det kunne sguda blive en fuldkommen fed lampe!” Min kunstner-veninde blev ca. ligeså begejstret som jeg selv, og kunne med det samme se ideen, og på den måde fik vi jo relativt hurtigt gejlet hinanden ret godt op, samtidig med at “mænderne” – incl. bodens ejer, stod og rystede på hovederne og lo af os. Begejstringen blev på ingen måde mindre, da sælgeren fortalte at den kostede 40kr (FYRRETYVE KRONER! FIRTI!), at den stadig virkede (typisk at sige det – og ret ligegyldigt for mig), og at den kunne skilles ad i atomer, så den var nemmere at slæbe.

Well, det orange bæst kom i hvert fald med hjem, og inden weekenden valgte jeg at trodse alle tvivl fra markedet, og skilte kræet ad. Inden jeg gjorde det, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at prøve bæstet af – og det virkede gudhjælpemig! Akkurat som han lovede. Sad midt på køkkengulvet, med en gammel tørrehjelm summende over hovedet, og lo faktisk lidt af mig selv – og håbede på at ingen kom ind af døren i det samme! Kom til at tænke på, hvad dén tørrehjelm må have hørt af sladder, fra de damer, som har haft den over knolden, tilbage i 70’erne, mens de delte en løgn med damen ved siden af. Man forstår i hvert fald hvorfor de kunne nå så meget sladder i tidernes morgen, for den er bestemt ikke velegnet til mit lange garn XD

Da al indmad var taget ud (utrolig simpel konstruktion, for øvrigt!), blev den malet med det obligatoriske tavlelak (ikke anbefalelsesværdigt på glat plastik!), og stemplet med mine nye obsession; fonten stencil. Som jeg nævnte i det her indlæg så bruger jeg en svamp til “stemplet” for et mere industrielt look. Og da jeg ikke umiddelbart havde en anelse om, hvad der skulle stå, endte jeg simpelthen med datoen for dagen hvor jeg lavede den om. Clever, right? XD
Da malingen var helt tør, kunne jeg efterfølgende med lethed, montere fatning, ledning, afbryder og stik.

Den er nu rykket rundt i huset et par gange, men er nu endt i stuen mellem sofaerne. Og ja, jeg morer mig kongeligt over, at have en tørrehjelms-lampe, samtidig med at jeg glæder mig over, hvor godt et lys den faktisk kaster fra sig!