Okay folkens – det er sgu en mærkelig snak vi skal have nu. Selv for mig. Om toilettet i kælderen. Men ikke desto mindre, er det en snak jeg finder nødvendig, til trods for at ingen bloggere taler om det! Toilet-snakken må have sin debut – tabu; down the drain. Lad os dykke ned i det :)

Jeg blev mildest talt lidt overrasket første gang jeg besøgte ham den pæne i hans 50’er villa. For med alt hvad det indebærer, så er boligen udstyrret med intet mindre en 2 toiletter og 1 badeværelse. Det lyder helt normalt ikke? Jo. Men prøv så lige at høre her: 2 TOILETTER og 1 BADEVÆRELSE – det vil sige 2 wc og et badeværelse – uden wc. I ordenes bogstaveligste forstand. Jeg havde gudhjælpemig aldrig set det før, men ikke desto mindre er dét, hvad jeg har at arbejde med :)

Den kedelige, gamle dame nede i kælderen var… u-indbydende. Ren, men grim. Som et hul i væggen direkte ud i en kælderskakt. Mørk, grumset og grå. Ingen brugte det rigtig af samme årsag. Kun de få, som ikke ville ‘høres’ hvis I ved hvad jeg mener ;)

Jeg startede med at male væggene i en mintgrøn farve, som står ret godt til de turkis fliser (for dem synes jeg faktisk er flotte!). Billederne retfærdiggør overhovedet ikke farverne – for ja, det er stadig en kælder, men kik i spejlet på billedet herover, så ser I farven som den er :D Dernæst skiftede jeg 60’er-spejlet ud – dem der bare er en plade, og 4 metal-holdere – jeg fandt guldspejlet på Facebook for den nette sum af 90kr! Så fandt jeg wc-papir holderen og håndklædeholderen i messing fra House Doctor på tilbud, og ditto med wc-rulle-stativ i Jysk – samme med en blød, rund bademåtte i en lysegrå farve. Skabet sad der i forvejen, og det skal der ikke laves om på :) Og så lidt fou-fou som altid – tørrede blomster i seashell-vase, pæn håndsæbe og et hjemmelavet duftlys – og lidt hjemmegjort macramé på væggen (som snart bliver skiftet ud med to billeder), og ditto planteholder m. luftrensende plante :)
Fugerne trænger til en omgang – det må komme senere – jeg arbejder pt. udelukkende med de originale features, som de står lige nu :)

Jeg er faktisk blevet så glad for det dernede nu, at vi nu i husstanden joker med, at det er ‘mit’ toilet :D