Holy guacamole… inden jeg tog de her billeder i dag, sad jeg lige og bladrede siden igennem og opdagede, hvordan min stue så ud for 2 år siden. Det var dengang alting skulle være instagram-korrekt. Med alt i lyse farver. Og så var det dengang min stue-monstera var okay puney, og boede henne i hjørnet mellem sofaerne, som min lille aflægger fra en anden plante nu gør. Den er vokset lidt siden, og er ca. 2m nu.
Nope, der er ikke meget af det gamle som er bevaret. Jeg fandt min stil, og stilen fandt mig. Literally. Men dén snak kan vi lige tage i en anden post :-)
“Det nye” i stuen som jeg ikke har vist jer før nu, er billedvæggen og sofaerne. Det er det fede ved stilskift og kreativ frihed; der er ingen regler! Og selvom trenden dikterer bløde stofsofaer i uholdbare pasteller, så installerer Rasmus-Modsat hér store, mørkebrune lædersofaer i stuen. De var såmænd ganske gratis (- gav dog en pæn buket til giveren som tak, man har jo stadig sin gode opdragelse). Og helt uden slitage. De er store, tunge og ualmindeligt dybe, så ingen andre havde plads til dem. Vi elsker dem. Til trods for at læder er koldt at lande i, i disse vintermåneder :D
Billedvæggen er først lige færdiggjort for knap en lille uge siden. Det er en ‘homage til humor’ fordi den indeholder røven af et næsehorn, og min besættelse af skotsk højlandskvæg. Eller ‘hippie-køer’ som jeg, i daglig tale, kalder dem. Til folks store morskab. Og et print med teksten ‘nice butt’. Og Andy Warhol’s famøse citat. Det hele hænger sammen – bare kig godt efter ;-)